100 kvægfolk besigtigede bedriften med de 1.400 køer

Der var flot fremmøde, da den danske afdeling af European Dairy Farmers (EDF) lod årets stormøde starte med en rundvisning på Andekærgård, hvor besøget lagde op til inspiration og spørgsmål.

Forleden havde godt 100 deltagere fundet vej til årets stormøde i den danske afdeling af European Dairy Farmers, der sidste år fandt sted i det østjyske, men i år havde fundt vej til Tåsinge..

Dagens program tog nemlig udgangspunkt i besætningen på Andekærgård, hvor Louise og Rik Kool siden 2014 har stået for udviklingen af en bedrift, der startede på 180 køer, men i dag omfatter 1.400 jerseykøer.

- Ejendommen her har vi haft i ni år til nytår. Vi udvidede ret hurtigt, så meget af det er ret nyt, og så har vi bygget lidt om for at rationalisere det hele, lød det indledningsvist fra Rik Kool, da han bød velkommen til et ret kvægforladt område.

Andekærgård ApS

  • 1.416 jersey årskøer
  • 10.023 kg EKM (2021/2022)
  • 888 hektar ager – 714 hektar ejet
  • Grovfoder 430 hektar – resten til korn og salgsafgrøder
  • Opstart 2015/2016
  • 17 ansatte
  • Kvier på græs
  • Salg af blåkvægs krydsningskalve

Fordelt i to grupper med henholdsvis Louise og Rik i front fik deltagerne, hvoraf de 70 var landmænd, en grundig rundvisning gennem hele bedriften i løbet af formiddagen.

Forud for rundgangen blev de fremmødte opfordret til at overveje spørgsmål og ikke mindst feedback til Rik Kool, og dermed tænke over, hvad de ville gøre anderledes i morgen, hvis de var driftsleder på Andekærgård.

Efter rundvisningen på Andekærgård fortsatte programmet i Tåsinge Hallens Café, hvor der efter frokost blev set nærmere på bedriftens tal, ligesom eftermiddagens program bød på flere faglige emner med avl og bundlinje i fokus.

1.600 kalve om året

- Vi får jo 1.600 kalve om året. Det giver 4,2 kalve i gennemsnit om dagen. De 3,2 af dem er blåkvæg og en er jerseykalv. Så vi skal i gennemsnit sætte en ny ko ind i produktionen om dagen. Vi får derfor rigtig mange blåkvægkalve, fortalte Rik Kool.

Blåkalvene startes op i nogle fælleshytter ude bagest på ejendommen. En udfordring ligger imidlertid i, at hytterne af miljømæssige hensyn skal flyttes 50 meter hvert år.

- Hytterne stod i starten på en møddingsplads, men der måtte de ikke stå, da der bliver beregnet lugt fra en kalvehytte. Det gør der ikke fra en møddingsplads, forklarede Rik Kool om baggrunden for, at hytterne nu står så langt væk fra de øvrige stalde og tilmed skal flyttes rundt.

Der er dermed langt til hytterne med både mælketaxien og halmen, ligesom arbejdet i mørket foregår med pandelamper, idet der vanskeligt kan etableres fast belysning, når hytterne skal flyttes løbende.

Alle hytterne vaskes og desinficeres efter brug på vaskepladsen. En arbejdsgang hvor hytterne også skal flyttes 4-500 meter. Ønsket er derfor helt klart en mere fast løsning.

Stærke på logistikken

Jerseykalvene startes op i små hytter to og to i de første tre uger, hvorefter de kommer over i fællesbokse, hvor de går seks kalve sammen.

Kalvestalden er den gamle bindestald, hvor der før var plads til 50 køer. Med 40 procent i tilskud blev stalden renoveret, så den blev egnet til kalvene.

- Vi synes, det fungerer rimeligt, men vi har haft lidt problemer med lungebetændelse. Vi har rykket kippen af – det har hjulpet lidt, og så har vi sat gardiner i siden, da den var åben til at starte med. Så nu kan vi regulere lidt på luften og hovedsageligt have siden lukket om vinteren.

Kalvene går i kalvestalden, indtil de er 5-6 måneder. Derefter flyttes de over i en lade, indtil de er 7-8 måneder, inden de kommer på spalter og får kviefoder.

- Der plejer vi at skubbe krybberesterne ud fra nykælverne, så dem vi lige har flyttet, får lidt bedre foder. Derefter kommer de over på mere træls kviefoder, forklarer Rik Kool, der påpeger, at kalvene flyttes til kviestalden med den lille kreaturvogn. Ellers flyttes dyrene kun rundt på gården ved at lave afspærring.

- Så logistikmæssigt er måske der, vi er meget stærke her på ejendommen. Vi kan næsten flytte det hele bare ved at åbne en låge.

- Vi laver kun de dyr, som vi sagtens kan bruge til videre produktion. Så vi har en kalv om dagen minus noget tab. Ellers sælger vi ikke andet end de her blåkvægkalve. Det er meningen, at alt det der går her, som ser ud til at være jersey, de skal blive til jersey.

Wagyu-tyren hjælper med omløberkvierne

På Andekærgård er der nogle enkelte helt mørke kalve. Det skyldes, at omløberne ved kvierne bliver præsenteret for bedriftens wagyu-tyr efter tre forgæves insemineringer. Så får han lige lov at prøve til.

- Det lykkes ham faktisk rimelig godt. Jeg tror ikke, vi har slagtet 10 kvier sidste år, så han får de fleste med, lød det fra Rik Kool.

Der er imidlertid blevet lidt for mange af de her wagyu-afkom, så der er lidt problemer med at komme af med det sorte afkom, hvilket også ses i ungdyrstalden.

Læs mere om Grovfoder og læssemaskiner

Hold dig informeret om de vigtigste nyheder inden for grovfoder og læssemaskiner. Opdag ny teknologi, og lad dig inspirere af branchens mest bæredygtige og effektive praksisser.

Læs mere her

Læs også