Afgræsning kræver gode hegn
Overvej hvilken type afgræsning og foldtype, der passer bedst til bedriftens afgræsningsstrategi og arrondering.
Øget afgræsning vil på nogle bedrifter kræve, at man igen skal til at opsætte hegn og overveje hvilken type afgræsning og foldtype, der passer bedst til bedriftens afgræsningsstrategi og arrondering.
Flere og flere mælkeproducenter overvejer at genoptage afgræsning i takt med, at forbrugerne efterspørger mælk fra køer på græs. Også introduktionen af den statslige hjertemærke-ordning, hvor der netop er et krav om afgræsning, spiller ind.
Afgræsning kræver imidlertid, at man igen skal til at opsætte hegn og overveje hvilken type afgræsning og foldtype, der passer bedst til bedriftens afgræsningsstrategi og arrondering.
Vi har bedt agronom og kvægstaldsspecialist Helge Kromann, Byggeri & Teknik I/S i Herning, om at komme med sine bud på nogle generelle råd og retningslinjer for valg af hegn.
Han forklarer, at man typisk opdeler hegn til indhegninger i kategorier. F.eks. hegn til faste indhegninger og folde (flerårige), hegn til storfoldsafgræsning på omdriftsmarker (etårige) og hegn til stribegræsning (flytbart).
Valg af spændingsgiver
- I Danmark vil de fleste indhegninger være el-hegn. Derfor skal man vælge en spændingsgiver, der er tilpasset de aktuelle forhold. Både med hensyn til hegnets længde og den øvrige belastning hegnet udsættes for hen over året med afledning på grund af bevoksning og fugt om efteråret, råder Helge Kromann.
Derfor bør man hellere vælge en spændingsgiver, der er for stor end for lille.
- Det er også en god ide af have en vis overkapacitet, hvis hegnet med tiden skal udvides, lyder rådet.
Vælg nettet til større hegn
El-hegn fås både til net-tilslutning og batteridrift.
- Men til større indhegninger bør der altid vælges spændingsgiver til net-tilslutning, pointerer Helge Kromann.
Skal man etablere hegn langt fra ejendommen, og uden mulighed for tilslutning, vil batteridrift, der evt. forsynes fra solpaneler eller en lille vindmølle være et godt alternativ.
Spændingsgiverens ydelse opgives normalt i spænding (volt) og i ladeenergi (joule elle millijoule).
- Normalt skal spændingsgiveren opretholde en udgangsspænding på mindst 2.000 volt på hegnet, for at dyrene ikke skal miste respekten for indhegningen. De fleste hegn har dog en højere udgangsspænding, forklarer Helge Kromann.
På store indhegninger bør udgangsspændingen være over 5.000 volt, så spændingen på den fjerneste del af hegnet ikke kommer under 3.000 volt, tilføjer han.
Effekten er vigtig
Man skal også have fokus på ladeenergien, som er et udtryk for, hvor stor en effekt spændingsgiveren kan yde.
- Her spiller længden på hegnet en væsentlig rolle. Til kvæg skal spændingsgiveren have en effekt på 4–15 joule afhængig af trådlængden, forklarer Helge Kromann.
Spændingsgivere på batteri vil typisk ligge med en ladeenergi på 0,5–2,5 joule, der passer til mindre indhegninger.
- En anden vigtig ting ved spændingsgiveren er jordingen. Noget der ofte bliver forsømt. Det er vigtigt, at leverandørens anvisning følges. Det kan nogle gange være nødvendig med mere end et jordspyd, lyder rådet.
