Den amerikanske jerseydør skal sparkes ind af dansk genetik
Der ligger måske guld og venter når VikingGenetics får mere gang i salget af Dansk Jersey-genetik til det amerikanske marked. De danske jerseytyre har i hvert fald alt, hvad den traditionelle amerikanske jerseybonde efterspørger, lød det i går da Dansk Jersey afholdt årsmøde i Vendsyssel.
Måske ligger der guld og venter, når den danske jersey-genetik for alvor får fundet til USA. Eksporten var i hvert fald det helt store samtaleemne, da Dansk Jersey i går holdte årsmøde i Vendsyssel.
Døren har længe stået på klem mellem den danske jerseygenetik og det amerikanske marked. Men det er ikke nok. Den skal åbnes på vidt gab, ja nærmest sparkes ind, for amerikanerne mangler genetik til at forbedre værdistofferne i deres jerseymælk og frugtbarheden ved deres køer, og det er lige præcis to af de egenskaber, som danskerne er fremragende til.
- Vi har det, USA efterspørger. Men vi er ikke synlige nok, sagde formanden Bent Olesen i sin første beretning i spidsen for Dansk Jersey i går.
VikingGenetics eksporterede sidste år 221.000 doser sæd, og i år har man frem til 1. september eksporteret 165.000 doser, hvoraf de 36.000 doser er eksporteret til USA. Det er en stigning på 20 procent i forhold til 2017, men langt fra nok, og noget der skal gøres endnu bedre fremover, var både formand og de tilhørende til Dansk Jerseys årsmøde i Blokhus i Vendsyssel i går enige om.
Eksportudfordringer
Men eksporten er udfordret.
- Især efter Schmallenberg virus, hvor USA lukkede helt ned for det danske marked, er vi udfordret. Vi er på vej tilbage, men vi er slet ikke der, hvor vi skal være, lød det.
Men holdningen til, at den danske jerseygenetik skal mod Amerika var klar. Især efter et indlæg fra fem unge mænd, som havde været til World Jersey Conference i Ohio i USA.
De så, hvordan man i USA ikke har den samme form for registrering som herhjemme. Blandt andet findes der ingen tal for kalvedødelighed.
Man ved heller ikke, hvor koen er, fra den bliver født, og til den dør, da det kun registreres, hvor den kommer til verden, og hvor den afgår, men ikke hvor den er i mellemtiden. Den smule data, som registreres, er heller ikke noget, som kommer alle til gode, da det er noget interesserede skal købe sig til.
- Vi er længere fremme end USA, og det skal vi udnytte, sagde Morten Hollensen, som er en af de unge, som var med i USA.
USA er et svært land
Enkelte deltagere stod undrende overfor hvorfor, der ikke bare bliver solgt noget mere.
- Vi har verdens bedste produkt, men vi er også verdens dårligste sælgere, lød det fra Morten Hollensen.
- Hvor er det, det går galt? Og hvem er det, der skal have røde øre, spurgte Carsten Asmussen fra salen, mens formanden rejste sig.
- Jeg ved at signalet er modtaget og jeg har fuld tillid til at bestyrelsen og VikingGenetics reagerer, sagde Bent Olesen.
Efter rosende ord til den nye formand og sekretærs beretning fra forgænger, Anders Levring, måtte han også kommentere den amerikanske drøm.
- USA er bare ikke et nemt land at være i, men vi har et produkt som den traditionelle mælkeproducent efterspørger. Vi har ledt efter en person, som kan stå for salget derover. Vi har snakket med flere hundrede, men stadig ikke fundet nogen.
Eftermiddagen fortsatte i højt humør med besætningsbesøg på Nr. Haugaard ved Hjørring efter der var lagt op til fest om aftenen.
