Da de første avlsværdital blev lanceret for fem år siden, var krydsning med kødkvæg ikke nær så udbredt, som det er nu. Det skriver Seges.
De større datamængder har gjort det muligt at forbedre de modeller og metoder, der anvendes til at beregne avlsværdital. Resultatet er mere sikre avlsværdital og dermed en bedre rangering af de kødkvægstyre, der bruges til inseminering af malkekøer.
Avlsværdital for kødkvægstyre til krydsningsbrug bliver i daglig tale kaldt »X-indekset«. I indekset indgår avlsværdital for fødsels- og slagteegenskaber, hvilket gør det muligt at udvælge de tyre, som giver de letteste kælvninger, flest levendefødte kalve og har størst tilvækst og bedst slagteform. Alle avlsværditallene er sammenlignelige på tværs af racer – det betyder, at man altid har sikkerhed for at bruge den bedste tyr uanset race.

Uafprøvede kødkvægstyre
Mange mælkeproducenter bruger dog stadig uafprøvede kødkvægstyre til indkrydsning. Det giver en lavere pris, hvis man anvender afregningsmodulet i DMS, og det betyder dårligere kalve til slagtekalveproducenten. Det kan også medføre vanskelige kælvninger og færre levendefødte kalve.
Derfor har Seges udarbejdet en krydsningsindeksliste over de kødracetyre, der har officielle avlsværdital, de står i »X-hitlisten«. Ud fra listen kan de tyre, der både har gode indekser for fødsels- og slagteegenskaberne, udvælges. Det giver det bedste resultat for både mælkeproducent og slagtekalveproducent.
Du kan løbende finde gældende x-indeks og x-hitliste på Landbrugsinfo.dk

Kvæg