bannerPos

Foulum-mælk skal give indblik i menneskers proteinoptagelse

Foto: Colourbox

Redaktionen

08-05-2019 10:56
Køer fra forsøgsstalden ved AU Foulum har leveret en særlig protein-mælk, der skal bruges i et humant kostforsøg om forskellige aldersgruppers optagelse af protein.

Køer og forskere i forsøgsstalden på Danmarks Kvægforskningscenter (DKC) har sammen startet produktionen af en ny type mælk til forskningsprojektet »Milk protein utilisation and age«. Meningen med det hele er at producere en specialmælk, der indeholder aminosyrer, som kan spores og dermed bruges i et humant kostforsøg. Det skriver Aarhus Universitet.

Det overordnede formål med projektet er at undersøge, hvordan mennesker optager og fordøjer protein på forskellige alderstrin. Forskningsresultater tyder nemlig på, at der med alderen sker en ændring i mave-tarm-systemet, som både påvirker fordøjelsen og absorptionen af aminosyrer.

Derfor undersøger forskerne i mælkeprojektet, hvordan fordøjelsen af protein og optagelsen af aminosyrer forløber hos en ældre gruppe på over 70 år, som de så sammenligner med en yngre gruppe af mennesker på under 25 år.

Køer får indsprøjtning

Forsøget går ud på, at man mærker noget protein med et sporstof. I praksis betyder det, at fire højtydende Holstein-malkekøer får en indsprøjtning med sporstofferne aminosyretracerne »D5-fenylalanin« og »D3-Leucin« i tre dage, hvor de malkes tre gange dagligt i fire dage. Den producerede mælk indeholder dermed protein med de særlige sporstoffer. 

Køerne mærker ingenting, men der er konstant overvågning på for at sikre, at alt forløber, som det skal. Den mærkede mælk hentes efterfølgende af Arla, som står for den videre behandling af mælken, inden den skal bruges i det humane kostforsøg.

I den videre del af projektet skal de to grupper raske mennesker indtage mælken i et nøje tilrettelagt kostforsøg. Så aminosyrernes/proteinernes skæbne kan følges igennem hele optagelses- og fordøjelsesprocesserne hos de to aldersgrupper.

Optagelsen af protein har generelt samfundets interesse i forhold til at kunne informere om proteinkvalitet og tilstrækkelig proteinindtagelse i sammenhæng med menneskers specielle behov samt ved aldring. Projektet forventer at kunne levere ny viden til brug i den kommercielle produktion af fødevareprodukter målrettet ældre såvel som yngre befolkningsgrupper.

Forskningen er en del af Arla Food for Health, som er et partnerskab imellem Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Arla Foods med en fælles vision om at afdække sundhedseffekter af mejeriprodukter og mælkebaserede ingredienser.

dbj

Brasiliansk farmer dyrker Conservation Agriculture – fordi det på alle måder er bedst

På Agripastos Farm er efterafgrøder, sundt sædskifte og nye, bedre såmaskiner taget i brug for især at gøre jorden mere frugtbar ved at øge dens indhold af humus. Skiftet til CA har også betydet, at erosionen er ophørt, hvilket er særdeles vigtigt.

Succes med nyt foldkoncept

Med nyt foldkoncept fravænnes en halv gris mere pr. so på Ulvehøjgaard ved Brørup, og de fravænnede smågrise vejer 1,6 kilo mere.

Forekomst af influenza har ingen sæson

Dyrlægerne hos Vet-Team anbefaler, at der tages prøver inden, vaccination mod influenza begyndes, men også med jævne mellemrum efterfølgende, for at se om det fortsat er den rigtige type, man vaccinerer imod.

Tag flere sorter ind

Hvedeforælder Finn Borum fra Sejet Planteforædling giver sit bud på, hvorfor man skal vælge sorter med forskellige dyrkningsegenskaber. Planteavler Esben Kappel benytter også denne strategi og glæder sig over udsigten til høje udbytter.

Ny presser i Danmark

Den nye bigballepresser, Kuhn LSB 1290iD, kører nu for første gang i Danmark.

Fendts Ideal 10-mejetærsker nærmer sig danske marker

IdealDrive – styresystemet uden rat - er en feature i Fendts kommende topmodel. De første mejetærskere fra producentens øverste hylde kommer til at køre tests i den europæiske høst i år. Danske kunder kan få en ny Ideal 10-maskine til 2021-høsten.

Rapsprisen stiger på trods af høstens kommen

Normalt falder rapsprisen under høst her i Europa. Det virker blot ikke til at blive tilfældet i år. I stedet presser den europæiske rapspris på for nye stigninger og det tyder dermed på, at rapshøsten i Europa ikke bliver for god i år.

Foretræk høst til den tidlige side

Landbonord anbefaler så tidlig høst som muligt.

Kornhøsten kører nemt

Kornet tørrer godt og vinterbyggen er mange steder snart i hus.
Side 1 af 1586 (31708 artikler)Prev1234567158415851586Next