Fra robothader til robotelsker
Selv kaldte han sig verdens største robot-hader for bare et år siden. Lars Donskov Hansen, selvstændig mælkeproducent i Vendsyssel, og i dag indehaver af to elskede malkerobotter.
I dag trykker Lars Donskov Hansen glad på sin malkerobot, men sådan har det ikke altid været. Han har nemlig altid lovet sig selv, at han aldrig skulle have malkerobotter. I dag kunne han ikke forestille sig andet. Foto: Tenna Bang
Vi møder Lars Donskov Hansen på gårdspladsen på Folstedgaard ved Tylstrup. En stor, høj mand med høj og klar røst, iført en blå arbejdsskjorte.
Lars er på ingen måde bange for at sige sin mening. En af dem kommer også hurtigt til udtryk - han har hadet malkerobotter. Ordbogen med bandeord har svært ved at slå til, når Lars begynder at fortælle om sin tidligere modstand mod malkerobotter og et direkte had til teknikken, som sidst i 90´erne ramte landet.
- Jeg har altid hadet malkerobotter. På landbrugsskole fik vi tudet ørene fulde af, at dem skulle vi holde os fra, for de var alt for dyre. Og samtidig var der flere skrækhistorier om, at man skulle slagte halvdelen af køerne, for de passede ikke ind i malkerobotterne, fortæller Lars Donskov Hansen, som også har præsteret at sige op på stedet, da en tidligere arbejdsgiver i år 2000 fortalte, at nu skulle køerne malkes af robotter, skønt han var meget glad for stedet.
Søgte ejendom uden robotter
Derfor kan det også godt undre, at han sidste år i oktober overtog Folstedgaard, en ejendom med to malkerobotter, og måske endnu mere, at han erstattede de to nedslidte malkerobotter med to nye i foråret.
Lars Donskov Hansen griner, for det er der igen blevet overskud til efter en hård opstart. Han er tidligere gået direkte udenom arbejdsgivere med malkerobotter, og da han i 2008 begyndte at kigge på ejendom, var et af kravene til ejendomsmæglerne også, at der for alt i verden ikke skulle være malkerobotter på stedet.
Da Lars Donskov Hansen så Folstedgaard første gang faldt han pladask for stuehuset, naturen, jorden omkring, beliggenheden, men han faldt på ingen måde for staldene.
- Som vi så den flere gange, så jeg dog flere og flere muligheder, og så var planen at komme af med de forpulede malkerobotter og etablerer en malkestald. En ting var klar, jeg skulle i hvert fald aldrig trykke på det lort, forklarer han.
Robotter kunne være en mulighed
Han overtog Folstedgaard, og planen var klar, lige indtil Lars Donskov Hansen fik et tilbud hjem på en malkestald. Det ville koste tre millioner kroner udelukkende for malkestalden.
- Men vi skulle jo også have nyt foderanlæg og ny kviestald, fortæller han.
Louise Hermansen, konsulent ved LandboNord, fik ham overtalt til at se på alle muligheder og se bort fra sit robothad for en stund.
- Da jeg så, at jeg kunne få to robotter for under to millioner, måske nærmere halvanden, gik der et lys op for Lars, griner han selv.
- Samtidig var mine skuldre begyndt at blive slidt op, og jeg var kørt træt i det med at stå op klokken 2 for at malke. Min bror talte meget varmt om malkerobotter, og jeg kunne jo også godt se, at jeg nok ikke fik hjælp af min far i en malkestald, fortæller Lars Donskov Hansen.
Sagde stille ja
Louise Hermansen fik landmanden til at ryste posen og se nye muligheder.
- Jamen, så lad os da købe de åndsvage robotter. Det kan da ikke gå værre end galt, sagde jeg.
- Jeg savnede jo en malkekarrusel, for det vidste jeg, at jeg kunne. Med robotterne følte jeg, at jeg ville miste kontrollen, følingen og overblikket, fortæller han.
Elsker sine robotter
I dag har han på ingen måde fortrudt og er gået fra at have været en robothader til en robotelsker, i høj grad fordi, de har givet langt mere frihed.
- Jeg elsker mine malkerobotter overalt på Jorden, og jeg kan med garanti sige, at der, så længe jeg er her, aldrig kommer en malkestald ind på Folstedgaard mere, siger han.
Svært første år
Dette er anden artikel med Lars Donskov Hansen. I onsdagens avis kunne man læse mælkeproducentens beretning om sit svære første år som selvstændig.
