Går efter stabile roer, hvor majsene svinger

På Klovborg i Vendsyssel har man for første gang siden 1987 igen roer i markplanen. Med et mere stabilt udbytte skal de glide ind på de arealer, hvor majsudbyttet har været for svingende.

- Sidst vi havde roer, var tilbage i 1987. Dengang var jeg cirka så stor, fortalte Niels Hedermann og holdt hånden en god meters penge over roemarken ved Brønderslev, hvor han forleden var vært for LandboNords Roedag.

- Dengang blev der sagt »det gør vi aldrig igen«, fortsatte vendelboen, der 33 år senere altså igen har roer på familiens marker.

- Grunden til, at vi har valgt at tage roerne ind igen, er, at vi ikke synes, at vi slår helt til i majsen. Gennemsnitsudbyttet er egentlig okay, men der er for store udsving. Der tror vi, at vi kan generere noget økonomi ude på marken med roer i forhold til de ustabile majs, forklarede Niels Hedermann, der sammen med sin far, Lars Pedersen, driver Klovborg, som omfatter fire ejendomme og cirka 1.260 jerseykøer.

- Vi har arealer, hvor majsen i år har givet 40 tons pr. hektar, men også jorde, der kun giver 32 tons. Det er her, vi ser mulighederne i en mere stabil afgrøde som roer, forklarede han.

- Vi kender ikke det præcise udbytte på roerne endnu, men jeg er superglad, hvis vi avler 15.000 foderenheder pr. hektar. Lidt mindre kan også gøre det.

Fra kule til foderbord

I første omgang har roearealet været 24 hektar, mens majsen har fyldt cirka 190 hektar i år.

- Det er et godt areal at øve os på. Det passer til, at vi kan fodre med roer frem til omkring 1. april på vores ene ejendom, hvor vi har en besætning på 600 køer, fortæller Niels Hedermann, der, hvis alt går vel, satser på at skære mere ned på majsen og så 70 hektar til med roer i 2021.

For Niels Hedermann bliver den afgørende faktor ikke arbejdet i marken, men håndteringen hjemme på gården.

- Alle kan lære, hvordan en roemark skal passes. Det er vejen fra kulen og videre ind på foderbordet, der skal findes en løsning på og laves et setup, der passer til vores bedrift, forklarede han.

- Vi har haft forskellige rensere og knusemaskiner på prøve, og kommer til at høste en masse erfaring over den kommende tid, vurderer Niels Hedermann, der da også har skrevet sig et par ting bag øret, der skal gøres bedre i marken i roernes andet år efter comebacket på Klovborg.

- Næste år skal vi ikke have så mange gråbynker til at stå derude. Vi har i hvert fald lært, at vi skal visne marken ned inden etablering. Det fik vi ikke lige gjort i år, konstaterer han.

Indtjening i marken

Mens man i forhold til maskineriet har prøvet sig frem, er man startet forsigtigt op med fodringen.

- Alle, jeg har snakket med om det, siger, at roer er godt foder, men at man ikke bare lige giver 20 kilo roer til køerne fra dag ét. Så vi startede med at give fire kilo, og nu er vi oppe på 10, fortalte han.

- Det er ikke sådan, at mælketanken pladrer over endnu, og jeg regner egentlig heller ikke med, at jeg kommer til at fodre billigere. Det er indtjeningen ude på marken, vi mener, vi kan rykke med flere roer, fastslog mælkeproducenten, der forudser, at man i fremtiden vil se flere roer på markerne i de nordlige egne, hvor majsen kan have det svært.

christian@landbrugnord.dk
telefon +45 61 20 96 68

Hørt på Roedag

125-42-no

Jens Otto Vigsø, planteavlskonsulent, LandboNord

- Ukrudtsbekæmpelse er nok den ømme tå i forhold til roer, og der bliver færre og færre midler til rådighed. Det er blandt andet svært at undgå hvidmelet gåsefod i august, selvom man har gjort alt efter bogen.

- Sæt ind med en sprøjtningsstrategi, når det største ukrudt har fået ægte kimblade, og lad være med at vente, til marken er helt grøn. Den første sprøjtning skal så følges op 8-10 dage efter.

- Desuden er det vigtigt, at man på et tidligt stadium er opmærksom på skadesdyrsangreb, da Gaucho-bejdsning ikke længere er muligt til foderroer, hvis der skal majs eller kløvergræs på marken efterfølgende.

 

127-42-no

Vibeke Meyer, DLF

- Det er vigtigt at få et ordentligt estimat af tørstofprocenten. Èn eller fem roer er ikke nok, da det kan variere meget. Til den opgave er et roespyd et godt redskab, hvor man hurtigt kan få taget prøver af mange roer – både på marken og i kulen.

- Der kan være stor forskel på det ideelle høsttidspunkt fra sort til sort, og der kan være 15-20 procent merudbytte ved at vente med at høste til november frem for at tage dem op 1. oktober, hvor de er pænest.

 

126-42-no

Niels Borre, Strube

- Med en fremtid, der byder på færre og færre tilgængelige planteværnsmidler, er mekanisk lugning formentlig noget, vi kommer til at se mere til i forhold til roer. Der har Strube gang i et projekt med en robot, der adskiller sig fra mange andre.

- Da såning med en robot vil være for langsom, foregår såningen med en almindelig såmaskine. Det giver den udfordring, at frøene bliver kastet ud og man dermed ikke kan GPS-placere det enkelte frø. Derfor er robotten udstyret med kamera og kunstig intelligens, der kan se forskel på ukrudt og roer, når den luger mellem frøene i rækkerne. Hvornår den kommer, tør jeg ikke sige, men den har rykket sig så meget det seneste år, at jeg tror på, at det er noget, der på et tidspunkt kommer til at fungere.

Læs også

Gode råd til køernes fodring i varmen
Tre hjerter på Arlas økomælk
Grønrug skal afgræsses tæt
Dobbelt så meget græs
Samling på skårene
Bilen pakket med midler til mælkeproducenter