Når kviekalven bliver vurderet ud fra forældrenes avlsværdital, bliver den sat til et gennemsnit af forældrenes avlsværdital. Bruger man genomiske test, tager man udgangspunkt i en analyse af kalvens egne gener, påpeger kvægavlsvirksomhed.
Ved at analysere generne via genomiske tests får man et mere sandfærdigt billede af den kvie, der skal indgå i ens avlsarbejde, end hvis man vurderede på baggrund af et gennemsnit af forældrenes avlsværdital.
Sådan lyder det fra VikingDanmark, som fortæller, at man risikerer at lande et godt stykke fra de egenskaber, kvien reelt har, hvis man bruger forældrenes avlsværdital som rettesnor i ens avlsarbejde.
Ifølge konsulent Ruth Davis fra SimHerd skyldes det, at en kalvs avlsværdital på baggrund af forældrenes avlsværdital ofte bygger på et konservativt skøn, der tager udgangspunkt i gennemsnit af forældrenes avlsværdital. Hvor genomiske test tager udgangspunkt i en analyse af kalvens egne gener og ikke et skøn.
VikingDanmark fortæller, at det kan virke meget banalt, men at det er afgørende for forståelsen af, hvorfor genomiske tests nærmest er revolutionerende indenfor kvægavl, og hvorfor genomiske test i sidste ende gør en positiv forskel i kroner og øre.
- Kvægbrugeren får et mere sikkert bud på, hvilke dyr der er bedst og hvilke, der er ringest. Og man kan lave en hårdere selektion og dermed sikre de bedste hundyr til næste generation, forklarer Ruth Davis til Viking Danmarks hjemmeside.
Mendels Love
Bruger man forældrenes avlsværddital til at vurdere kvien, bliver de sat til et gennemsnit af forældrenes avlsværdital. Det kan der også være nogle, der er, men samtidig vil der også være nogle, der har fået forældrenes gode gener, og dermed er over gennemsnittet, og andre, som har fået de dårlige, og er ringere end gennemsnittet.
Bruger man derimod genomiske test, vil der tegne sig et andet billede, og afkommet spreder sig så at sige ud.
På den måde opdages de dyr, der har fået »positive mendler«, som Ruth Davis kalder dem med henvisning til Mendels Love. Det vil sige de dyr, der har fået en gen-kombination med sig, der giver dem særlige egenskaber, og som dermed kan forbedre en besætning.
Hurtigere avlsfremgang
Før i tiden har man primært fokuseret på tyrens egenskaber i avlsarbejdet, men med genomiske test kan besætningens hundyrs avlsmæssige værdi ligeledes bestemmes.
Det giver bedre mulighed for også at fokusere på koens genetik i avlsarbejdet, lyder det fra VikingDanmark.
Genomiske test giver ikke alene et mere sikkert billede af kvien eller koens avlsværdital, det går også hurtigere, da man ved genomisk selektion har avlsværditallene, når prøven er taget.
Omvendt skal man helt hen til tredje laktation, før koens egenskaber er afprøvet, hvis man beregner avlsværdital ud fra forældrene. Hvilket er endnu en fordel ved en gentest, mener Ruth Davis.
Forudsætning
- Faktisk forbedrer man med 1 NTM-enhed pr. generation. Det svarer til 70 kroner pr. årsko, siger Ruth Davis, og tilføjer, at det er nødvendigt med god holdbarhed og brug af X-Vik og kødkvæg eller salg af genetisk dårlige kvier for at kunne udløse potentialet i de genomiske test.
Har en kvægbruger behov for de fleste kvier, der bliver produceret, for at kunne opretholde besætningen, er der således ikke rum til at lave selektionen, hvorfor effekten bliver mindre eller udebliver.
- Præmissen for at få en gevinst er, at man bruger den information, man får, slår Ruth Davis fast.
teba