Henrik og Børge er årets højdespringere

Kvægrådgivningen Danmark løftede forleden sløret for, hvilke KvægNøgle-landmænd, som har landets højeste dækningsbidrag pr. årsko. Og her blev årets højdespringer Henrik og Børge Jessen fra Brørup, med et forbedret dækningsbidrag på 4.191 kroner pr. årsko fra 2018-2019.

ØKONOMI Kvægrådgivningen Danmark, som er den fælles kvægrådgivning mellem VKST, Velas og Bornholms Landbrug & Fødevarer, havde forleden inviteret til Kvægnøgle Webinar.

Her var der fokus på dækningsbidrag pr. årsko og traditionen tro udnævnte Kvægrådgivningen Danmark de tre KvægNøgle-besætninger med landets højeste dækningsbidrag i kategorierne Jersey, stor race og økologisk.

Forbedret DB med 4.191 kroner pr. årsko

Årets højdespringere, altså den besætning, som har opnået den største fremgang på dækningsbidraget fra 2018 til 2019, blev I/S Rishøjgård fra Brørup.

Besætningen er ejet af Henrik og Børge Jessen, som også vandt højeste DB for stor race i VKST.

Rishøjgård har øget dækningsbidraget med 4.191 kroner pr. årsko fra 2018-2019 til 17.986 kroner pr. årsko i 2019.

Det er blandt andet sket ved at gå fra to til tre gange malkning ved de 150 årskøer. Det har medført at ydelsen er steget med godt 2.600 kilo i samme periode, til i dag over 13.000 kilo EKM.

Hos Jersey vandt Max og Thomas Hansen fra Leby på Ærø med et dækningsbidrag pr. årsko på 17.986 kroner.

Hos Jersey vandt Max og Thomas Hansen fra Leby på Ærø med et dækningsbidrag pr. årsko på 17.986 kroner. Mens stor race blev vundet af Lisbeth Klinge fra Djursland med et dækningsbidrag på 19.830 kroner pr. årsko.Prisen blandt økologerne blev vundet af Søren Madsen, Salsbjerggård på Sydsjælland med et dækningsbidrag på 19.610 kroner

Sådan skiller de bedste sig ud

Omkring 60 mennesker lyttede med da landets højeste dækningsbidrag blev kåret

Kvægrådgiver Jens Hemming Madsen fra VKST berettede om udviklingen i dækningsbidrag resultaterne fra 2018 til 2019 for Kvægrådgivningen Danmark og lagde vægt på, hvor de bedste skilles sig ud.

Generelt adskiller de bedste sig på flere punkter. De har en højere mælkeindtægt fordi de har en højere ydelse og mælkepris.

Så har de ofte en højere tilvækstværdi, da de har et større salg til levebrug, en lavere udskiftningsprocent og en lavere kodødelighed.

Og så har de også lavere foderomkostninger med lavere foderomkostninger pr. kilo EKM og en højere energiudnyttelse.

Jens Hemming Madsen opfordrede de tilhørende til at gå hjem og kigge på deres udgifter til mineraler, da man her ser en kæmpe spredning pr. årsko. Han påpegede også, at Seges har stået bag undersøgelser som viser, at man ikke har nogen mereffekt af at tildele en større mængde mineraler end minimumsanbefalingen.

Læs også

Senere første slæt bør ikke gå ud over kvaliteten
Nyt koncept: Kvier kan blive til rødt oksekød
Thise Mejeri låner en million kroner af forbrugerne
»Stevnskalven« på vej: Nyt tiltag skal vende tab til en god forretning
Potentiale i mælk fra gamle kvægracer
Seks slæt – bedst økonomi for økologer