Selvom Naturmælks klimaneutrale mælk fra Jens Krogh hurtigt blev taget af hylderne igen på grund af kritik for at vildlede, er mælkeproducenten langt fra færdig med at klimaoptimere produktionen, skriver Sagro.
Midt i marts sendte Naturmælk og Løgismose en helt ny mælk på markedet – mælk fra Kroghsminde ved Ølgod, et CO2-neutralt landbrug.
Men produktionen blev indstillet næsten med det samme, selvom Naturmælk fortæller om udsolgte hylder og masser af genbestillinger på den nye mælk, der kunne købes i Netto, Føtex og Bilka.
Mens en typisk mælkeproduktion udleder mellem et halvt og halvandet kilo CO2 pr. kilo mælk leveret til mejeriet, når kulstofbinding og eventuel energiproduktion er taget med, udleder Jens Krogh, der driver Kroghsminde minus 0,11 kilo CO2, skriver Sagro, der har taget en snak med landmanden om klimatiltagene og »klimamælkens« korte liv.
Da Naturmælk skrev, at mælken var en »klimamælk«, mente kritikere, at det kunne vildlede forbrugerne til at tro, at mælken i sig selv – og ikke bedriften - er klimaneutral.
Nu er der intens dialog med Salling Group, der ejer de tre supermarkedskæder, om, hvordan mælken kan komme tilbage på hylderne, skriver Sagro.
Optimerer fortsat
Kritikken af den nye mælk viser, at det er svært at få anerkendelse for de klimaforbedringer, landbruget indfører, mener Jens Krogh, der dog ikke er færdig med at klimaoptimere sit landbrug.
Næste mål er at producere sit eget foder, så det bliver muligt at droppe den importerede soja. Der skal dyrkes hestebønner og lupin, og kvaliteten af græsensilagen skal højnes, lyder det.
Derudover skal antallet af ungdyr reduceres og køernes livstidsydelse hæves samtidig med at foderforbruget omlægges.
Økonomi og klima
Alt sammen skal selvfølgelig også gå op med økonomien.
- Jeg har både klima og min egen økonomi i tankerne, når jeg prøver at tænke anderledes. Jeg tror mange af os har godt af at overveje, om ikke 100 hektar med spidskål eller brødhvede kan være en bedre idé end at udvide med 100 køer, siger mælkeproducenten, der har positive pengepungserfaringer fra de tiltag, der er indtil videre er fulgt i kølvandet på den klimahandlingsplan, han fik lavet tilbage i 2012.
- Alle tiltagene var win-win. De var gode for klimaet, og de fleste var gode for min økonomi, fortæller Jens Krogh, der beskriver det gårdbiogasanlæg, der blev etableret i 2015, som den største enkeltstående nyskabelse på gården. Dybstrøelse og gylle kommer ud som et bedre slutprodukt, og den afgassede gylle har været med til at hæve udbyttet på markerne.