Kogræssere klar i Aalborg
Kogræsserforeninger er kendt mange steder i landet, og nu er den første af sin slags på vej i Aalborg Kommune. Forleden var der infomøde om projektet, som selv en bioetiker, der er vegetar, kan se fidusen i.

Zacharias Brix Madsen er Aalborg Kommunes tovholder på projektet.
Det er sjældent at høre en vegetar tale for metoder til at opdrætte kvæg med henblik på, at de skal ende som bøffer.
Det blev en flok aalborgensere dog vidne til forleden, da Aalborg Kommune havde indbudt til orienteringsmøde om kommunens første kogræsserforening, der – hvis alt går efter planen – holder stiftende generalforsamling den 26. april.
Planen er i første omgang at sende fire økologiske jersey tyrekalve, der ellers skulle være aflivet, sammen med to køer ud på græsset i Hasseris Enge fra maj til oktober, hvorefter kalvene bliver slagtet og kødet solgt til medlemmerne.
I græsningssæsonen er det medlemmernes ansvar at holde opsyn med kalvene. Med fire kalve håber man at starte op med 16 medlemmer, der hver især så skal ud på engen to gange om måneden, så der er styr på dyrenes trivsel hver eneste dag. Det skulle så gerne ende med en kvart kalv i køleskabet og fryseren til hvert medlem.
Det blev en flok aalborgensere dog vidne til forleden, da Aalborg Kommune havde indbudt til orienteringsmøde om kommunens første kogræsserforening, der – hvis alt går efter planen – holder stiftende generalforsamling den 26. april.
Planen er i første omgang at sende fire økologiske jersey tyrekalve, der ellers skulle være aflivet, sammen med to køer ud på græsset i Hasseris Enge fra maj til oktober, hvorefter kalvene bliver slagtet og kødet solgt til medlemmerne.
I græsningssæsonen er det medlemmernes ansvar at holde opsyn med kalvene. Med fire kalve håber man at starte op med 16 medlemmer, der hver især så skal ud på engen to gange om måneden, så der er styr på dyrenes trivsel hver eneste dag. Det skulle så gerne ende med en kvart kalv i køleskabet og fryseren til hvert medlem.
Godt initiativ
Til infomødet i KFUM-Hallen havde projektets tovholder, Zacharias Brix Madsen, grøn agent hos Aalborg Kommune, inviteret bioetiker Mickey Gjerris, der indledte sit oplæg ved at konstatere, at han både var københavner og vegetar, så måske ikke havde de bedste kort på hånden til at blive aftenens mest populære person.
Han talte dog varmt for kogræsserforeninger.
- Undersøgelser har vist, at det mest klimavenlige oksekød, man kan producere, er fra udtjente konventionelle malkekøer, mens kødkvæg har et højt klimaaftryk. Derfor burde jeg måske sige: »hvad har I gang i, med planer om en kogræsserforening«, men hvis man vil gøre noget godt for dyrevelfærd og natur, og fortsat spise bøffer, så tror jeg faktisk, det her er vejen at gå. De gode ting overgår ulemperne, sagde Mickey Gjerris.
- Man får meget bedre dyrevelfærd, mens der samtidig er brug for afgræssere til at holde de lysåbne arealer og sikre biodiversitet. Samtidig bidrager sådan et projekt her til madkulturen. Kødet er ikke bare noget, man henter i en foliebakke i supermarkedet. Det giver noget forståelse. Samtidig giver det også muligheden for at samles om noget meningsfyldt. Derfor synes jeg alt i alt, det er et fantastisk initiativ, og så må jeg bare følge med fra sidelinjen, og så komme tilbage om 10 år og snakke om kikærter, lød det fra bioetikeren.
- Men I skal ikke melde jer ind og tænke, at I så har reddet verden, og dermed godt kan købe en større bil, fastslog han.
- Undersøgelser har vist, at det mest klimavenlige oksekød, man kan producere, er fra udtjente konventionelle malkekøer, mens kødkvæg har et højt klimaaftryk. Derfor burde jeg måske sige: »hvad har I gang i, med planer om en kogræsserforening«, men hvis man vil gøre noget godt for dyrevelfærd og natur, og fortsat spise bøffer, så tror jeg faktisk, det her er vejen at gå. De gode ting overgår ulemperne, sagde Mickey Gjerris.
- Man får meget bedre dyrevelfærd, mens der samtidig er brug for afgræssere til at holde de lysåbne arealer og sikre biodiversitet. Samtidig bidrager sådan et projekt her til madkulturen. Kødet er ikke bare noget, man henter i en foliebakke i supermarkedet. Det giver noget forståelse. Samtidig giver det også muligheden for at samles om noget meningsfyldt. Derfor synes jeg alt i alt, det er et fantastisk initiativ, og så må jeg bare følge med fra sidelinjen, og så komme tilbage om 10 år og snakke om kikærter, lød det fra bioetikeren.
- Men I skal ikke melde jer ind og tænke, at I så har reddet verden, og dermed godt kan købe en større bil, fastslog han.
Første af mange
Hos Aalborg Kommune, håber Zacharias Brix Madsen, at foreningen i Hasseris Enge kommer til at skabe grundlag for endnu flere foreninger i kommunen. For mens kogræsserforeninger er noget nyt i Aalborg, findes de i vid udstrækning andre steder. Blandt andet har man fundet stor inspiration i Vejle Kommune, hvor man har hele 30 græsningslaug.
- Vi synes, det er rigtig godt, at flere får et forhold til økologi og lokal fødevareproduktion. Samtidig ser vi det også som en stor opgave at skabe mere sammenhæng mellem land og by, sagde den grønne agent, der har været i dialog med interesserede borgere i andre områder af kommunen.
- Men I skal ikke gøre det her for at få billigt kød. I skal gøre det, fordi I synes, det er spændende og gerne vil være med til at skabe mere bæredygtighed, og fordi I ved, kalvene har haft det godt og I gerne vil have kød af høj kvalitet, lød opfordringen fra agenten, der regner med en kilopris omkring 70 kroner for det krogmodnede kød.
- Men I skal ikke gøre det her for at få billigt kød. I skal gøre det, fordi I synes, det er spændende og gerne vil være med til at skabe mere bæredygtighed, og fordi I ved, kalvene har haft det godt og I gerne vil have kød af høj kvalitet, lød opfordringen fra agenten, der regner med en kilopris omkring 70 kroner for det krogmodnede kød.
Land og by
Kalvenes græs i Hasseris Enge er ejet af kommunen og bliver forpagtet af Per Bundgaard, økologisk planteavler. Kalve og køer kommer fra Bundgaards staldanlæg i Vadum, som han lejer ud til sharemilking.
Sammen med den selvstændige økologikonsulent Thorkild Nissen bliver Per Bundgaard foreningens kvægfaglige livline. Og landmanden var ikke sen til at springe til, da han blev kontaktet af kommunen.
- Det er et projekt, som forhåbentlig skaber mere kontakt mellem land og by. Derfor vil jeg gerne være en del af det, sagde Per Bundgaard.
- Det er et projekt, som forhåbentlig skaber mere kontakt mellem land og by. Derfor vil jeg gerne være en del af det, sagde Per Bundgaard.
Fra skeptiker til medlem
Det er ikke kun kommune, landmand og bioetiker, der ser perspektiver i projektet. Efter halvanden times oplæg skulle flere af de fremmødte ikke bruge mere en en sandwich’ tid til at overveje situationen og skrive sig på listen over kommende medlemmer.
En af dem var entrepriseleder Morten Munkholt.
- Jeg var egentlig skeptisk, da jeg kom, men jeg synes, det er et rigtig spændende projekt. Det er ikke så meget for kødets skyld, men mere fordi jeg kan høre, at det er godt for dyrene, godt for naturen og også giver noget fællesskab. Og så vil jeg rigtig gerne være med til at gå og nusse om et par køer, når jeg alligevel skal ud og gå tur med hunden, sagde han.
- Jeg var egentlig skeptisk, da jeg kom, men jeg synes, det er et rigtig spændende projekt. Det er ikke så meget for kødets skyld, men mere fordi jeg kan høre, at det er godt for dyrene, godt for naturen og også giver noget fællesskab. Og så vil jeg rigtig gerne være med til at gå og nusse om et par køer, når jeg alligevel skal ud og gå tur med hunden, sagde han.