bannerPos

Kommentar: Arlas forslag til klimaafregning er endnu et angreb på andelstanken

Redaktionen

02-07-2019 15:16
I denne kommentar går Kjartan Poulsen, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, i rette med Arla omkring mejerigigantens seneste udspil om afregning efter klimaaftryk. Dette er et debatindlæg, som vi hos Effektivt Landbrug har valgt at bringe i vores medier. Kommentaren er udelukkende et udtryk for skribentens personlige mening.

Udsendt på vegne af formand Kjartan Poulsen, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

Man behøver måske ikke længere spørge, hvad formålet - eller i hvert fald et af formålene – er med Global Mælkeleveranceaftale fra Arla Foods efter den seneste udmelding fra mejeriformanden: 
». . .vi skal i retning af også at afregne efter det klimaaftryk, den enkelte landmand sætter. . .« fremgår det af mediernes web-nyheder.

Det er et klart brud med den danske andelstanke, som tydeligt udtrykker, at alle får samme pris for mælk af ens kvalitet. Den buffet af afregningspriser, som Arla Foods tilsyneladende ligger op til, vil fuldstændig punktere det andelsretlige krav om ligebehandling og gennemsigtighed.

Tillige vil en klimaafregning afvige fra det gode princip om, at kvaliteter kan måles og vejes. Naturligvis skal mælkeproduktionen reagere på samfundets krav til en klimaindsats. LDM vil foretrække en model, hvor den gennemsnitlige udledning fra mælkeproduktion reduceres gradvist, og hvis udviklingen går for langsomt, må alle andelshavere leve op til øgede, men ens krav, ligesom det gælder for eksempel i Arlagårdens bestemmelser om så mange andre ting.

Hvis Arla Foods ser en god økonomi i reduceret klimaaftryk i mælkeproduktionen er det en mejeriopgave at løfte opgaven for alle andelshavere uden at sende problemet videre til den enkelte producent.

Hvorfor ikke lade hver enkelt afgøre, hvad der er lettest eller mest overkommeligt for vedkommende, som Arla Foods måske har i tankerne?

Det kan godt opfattes som en god tanke, men det vil åbne en ladeport for politisk afregning, som kan formes til at tilgodese ”vennerne”. Man skal ikke opfatte ”vennerne” som bestyrelsen eller repræsentantskabet, men måske hele nationer, måske svenskerne, hvor det kan være svært at holde produktionen oppe, måske englænderne, hvis det skulle vise sig at mælk bliver eftertragtet og stiger efter Brexit.

Er det realisme eller ondsindet tankegang?
Desværre er det ikke urealistisk. Mange af de danske andelshavere har jo allerede hørt, at danskerne skal være glade for de seneste tillæg for tankstuds og adgangsforhold og tidsuafhængig afhentning, for der er ikke så mange i udlandet, som kan indrette sig efter de tillæg.

Fortæller arlarepræsentanterne også det i udlandet? Næppe, men hvad fortæller de mon så i Sverige og UK og Tyskland? Og hvilke fordele har de andre lande i dag?

Essensen i et andelsselskab er, at alle får samme pris, og at alle kan se eller kontrollere, at alle får samme pris for samme vare. I jurasprog hedder det forbud mod usaglig forskelsbehandling.

Hvis først mejeriet laver buffet over klimatillæg med skønsmæssige tillæg for dit og dat, så er andelstanken helt væk, og det vil være et åbent spørgsmål om mejeriet overhovedet kan opretholde sin status som andelsselskab. Og hvad bliver det næste? Buffet med velfærdselementer. Buffet med organisationsforhold, hvor bedrifter med GLSA-medlemskab får største tillæg?

LDM siger nej tak. LDM vil gerne være med til at udvikle mejeriet, men LDM vil ikke være med til at afvikle andelsselskabet gennem bagdøren. Det kan kun ske efter en medlemsvedtagelse.

Selv om det måske er overflødigt at nævne, så gælder det naturligvis for alle ekstra krav til producenterne, at det skal afspejles i en højere indtjening i mejeriet. Og ikke kun fra danske kunder.

Tiden er afgørende når man snakker om digital dermatitis

Selvom det føles som om, at en digital dermatitis kommer af sig selv, ja så forsvinder den ikke af sig selv. Den kræver altid behandling, og jo hurtigere man sætter i gang, desto større er succesraten, lød det onsdag da udenlandske eksperter gjorde en gruppe nordjyske landmænd og klovbeskærere klogere på klovlidelsen. Først i Støvring og senere på bedriftsbesøg ved Aalborg.

- Vi vil gøre en hel del anderledes fremadrettet

På baggrund af PRRS-smitten fra ornesæden hos Hatting afholdt Seges Svineproduktion i sidste uge to informationsmøder om situationen i Horsens. I denne uge blev Fagligt Nyt i Horsens indledt med aktuel information om den kritiske situation – netop i Horsens. Den kom fra afdelingschef for Veterinær & Kvalitetsforhold, Seges, Bent Nielsen.

Kliplev-biogas er klar til at indgå aftaler med landmænd

Nu kan landmænd indgå en leverandøraftale med biogasselskabet i Kliplev.

Arlas ikoniske mælkekasser skifter farve til sort

Arla lancerer nu mere klimavenlige mælkekasser. Det betyder farvel til de grønne mælkekasser.

Kender du papirtypen?

Både jeg og mine gode kolleger her i Seges og DLBR vil rigtig gerne hjælpe »papirtype-landmanden« ved at gøre hans livs meget lettere, skriver Morten Langgaard.

Danmark vil vise verden hvordan man investerer grønt

Regeringen vil stille sig i spidsen for arbejdet med at tiltrække flere private investeringer til grøn energi på globalt plan. Investeringsbehovet er enormt, og der skal kanaliseres langt flere midler fra private investorer, hvis den grønne omstilling skal lykkes i tide.

Hvor går spildevandet hen, når det går ud?

Rigtig meget spildevand renses ikke, selvom vi betaler for det. Det går ud over miljøet, mener skribenten.

Ny jordfordelingsfond er startskuddet til noget større

Partierne bag Tørkepakken fra sidste år er blevet enige om, hvordan den multifunktionelle jordfordelingsfond på 150 millioner kroner, som de her aftalte, skal se ud og fungere i praksis.
Side 1 af 1637 (32728 artikler)Prev1234567163516361637Next