Når mælkeproducent Peter Clausen nær Vejen og mælkeproducent Brian Jensen i Brande ringer til hinanden – og det gør de ofte – taler de som regel om faglige sager.

Om, hvordan de hver især kan gøre tingene hjemme i egen bedrift endnu bedre i stedet for at brokke sig over udefrakommende ting som Arla, der ikke leverer en ordentlig mælkepris eller andet, de ikke kan ændre på her og nu.

- Vi kender hinanden fra en erfa-gruppe og begge voldsomt fagligt engagerede i vores produktion, og når vi sparrer godt med hinanden, er det fordi vi begge ønsker at tale vores branche op. Med fokus på udvikling, fremdrift, og det, der går godt, både hjemme på vores bedrifter, hvor vi jo har en helt direkte indflydelse, men også for den samlede branche, herunder vores mejeri.

Altid plads til kritik

Peter Clausen og Brian Jensen, henholdsvis med 700 og 400 mælkekøer hjemme på bedrifterne, er enige om, at i en andelsejet virksomhed som Arla, skal medlemmerne hele tiden have et kritisk lys på, hvordan selskabet drives.

- Men meningen med vores andelsselskab er altså ikke, at det er os bønder og ejere, der i praksis skal drive selskabet. Det er vi simpelthen ikke de bedste til, vi har forstand på at fodre og malke køer, mens vi i andelsselskabet altid skal søge at finde de bedst kvalificerede til at styre og drive virksomheden. Jeg har faktisk en grundlæggende en tillid til, at den ledelse og de ledende medarbejdere, vi har sat til at drive virksomheden, gør deres allerbedste, siger Peter Clausen.

- Meningen med vores andelsselskab er altså ikke, at det er os bønder og ejere, der i praksis skal drive selskabet

Peter Clausen, mælkeproducent nær Vejen

Begge er desuden enige om, at ledelsen i Arla skal have plads til at træffe dispositioner og iværksætte nye tiltag, uden ned til mindste detalje at søge hver andelshavers billigelse.

- Det er altså ting, vi har ansat folk til, og naturligvis skal vi som andelshavere have ret til at øve kritik af en beslutning, der blev taget, som viste sig at være uheldig. Fejl forekommer og fejl er til at lære af. Vi kan jo bare kigge på os selv, har vi ikke alle sammen truffet dispositioner her hjemme på vores bedrift, som vi bagefter kunne se, vi ikke skulle have gjort, spørger Peter Clausen.

Kritik af forandringer

Brian Jensen nævner udefra kommende forhold, hvor andelshaverne hverken kan gøre fra eller til, men hvor ledelsen er nødt til at disponere efter bedste evne.

- Da Muhammed-krisen skyllede ned over selskabet, kostede det os mange penge. Hvem kunne have forudset det? Hverken vi mælkeproducenter eller Arla-ledelsen kunne forhindre krisen, men kun forsøge af afbøde virkningerne bedst muligt.

- Og som landmænd kan vi jo heller ikke i detaljer forudsige, hvordan en langsigtet fusion her eller i udlandet vil forløbe. Her må vi have tillid til, at ledelsen er sit ansvar bevidst. Og det havde vi jo, da beslutningerne blev taget.

- Der er bestemt også initiativer i forbindelse med det strategiske, folk kan være utilfredse over. For eksempel klager mange over besværet med registreringerne i Arlagård Plus, som er skabt for endnu bedre at kunne dokumentere dyrevelfærd og sundhed ude i vores besætninger og som i fremtiden burde kunne øge muligheden for at få en god pris for vores mælk.

- Det kræver tillid fra andelshaverne at sætte det i gang. Her må vi jo tro på de medarbejdere i Arla, der arbejder med afsætning af vores mejeriprodukter, når de siger, det vil kunne fremme vores positioner i markedet og i det almindelige omdømme i markedet.

Forfølger trends

Ved snakken de to kolleger imellem, kommer de også ind på Arlas snarlige klimaudspil om bæredygtig mælkeproduktion.

- Set herude fra staldgangen agerer vi fortrinsvis efter driftsøkonomiske parametre, og tit er det heldigvis sådan, at det også flugter med større bæredygtighed. Jeg har det da godt med, at mit mejeri har nogle folk, der holder øje med, hvordan vi med vores mælkeproduktion skal kunne matche tidens trends.

- Initiativer som produktion af blandingsproduktet Kærgaarden, Cheasy-produkterne og Mini-mælk ville jo aldrig være taget af os andelshavere alene, tværtimod var vi jo særdeles skeptiske. Men efterfølgende kan vi jo se, de var helt nødvendige for at fastholde mejeriets markedsandele og skabe vækst.

- Så har der været andre ting, såsom Lærkevang græsmælk, der ikke slog an og måtte stoppe igen. Sådan må det være, når man efter bedste evne forsøger at følge med tiden og udviklingen på markederne, fastslår Peter Clausen.

Glad for kvoteophøret

De to mælkeproducenter er meget optaget af at have fået en større frihed tilbage til producenterne efter ophøret af mælkekvoterne.

Begge har ekspanderet betragteligt efter mælkekvoternes ophør og finder den genvundne frihed til at udvikle bedrifterne attraktivt. Ikke mindst den uhørt store frihed, en garanti fra andelsskabet til at aftage al mælken, uanset produktionens størrelse, giver.

- Vi har aldrig haft større muligheder end nu. Jordpriserne flugter bedre end nogensinde med dens afkast og vi lever ikke mere af konjunkturpenge. Ingen kvoter og direkte indflydelse på, hvordan tingene skal udvikle sig, siger Peter Clausen.

- For eksempel var 2016 ikke noget godt år, men de seneste to år har mælkepriserne faktisk været gode, tør Brian Jensen godt konkludere, selvom han godt ved, at den slags udmeldinger ikke støtter ham, hvis han af kollegerne vil vælges ind i et repræsentantskab eller bestyrelse.

- I landmandsforsamlinger er det jo tit de folk, der leverer den mest højrøstede kritik, der vælges. Jeg sidder ikke i repræsentantskabet, men kommer til kredsmøderne og lytter opmærksomt til det, der lægges frem.

- Og så er jeg faktisk tilhænger af, at mine kolleger i repræsentantskab og bestyrelse sidder en årrække, så de kan nå at sætte sig ordentlig ind i tingene og træffe kvalificerede beslutninger. Langt de fleste gør et stort og vigtigt stykke arbejde for os andelshavere, konkluderer Brian Jensen.

Ser gerne bedre afregning

Om de to mælkeproducenter ikke kunne ønske sig en højere afregningspris for mælken?

- Jo, naturligvis. Hvem kunne ikke det? Vi er da med på, at Arla ligger bagud og at vi har et mål om at nå Campinas pris, lyder det samstemmende.

Og begge markerer med stålsatte blikke, at de vil møde op til hver deres kredsmøde i det fælles andelsselskab for opmærksomt og kritisk at lade sig orientere om udviklingen.

- Det var godt set af vores formand, at han tidligt kunne beslutte sig for at udbetale hele overskuddet som efterbetaling efter tørkeåret. Det tror jeg har givet lidt mere ro hos pengeinstitutterne, og er netop den mulighed – sammen med en masse logistiske og driftsmæssige fordele – et stort andelsselskab kan præstere, lyder støtteerklæringen til såvel det repræsentative demokrati som medarbejderne i Arla.

Kvæg