bannerPos

Når import- og dyrskueregler kolliderer

I Mogens Pedersens verden, hænger det ikke sammen, at myndighederne kræver blodprøver af besætningen 12 måneder efter import, mens man gerne må udstille på dyrskue efter syv måneder. Arkivfoto: Jesper Hallgren

AF: CHRISTIAN CARUS

FAGJOURNALIST
07-08-2019 13:24
For limousine-avler Mogens Pedersen giver det ingen mening, at han skal tage blodprøver af sin besætning i 12 måneder efter at have importeret et dyr, men må udstille på dyrskue efter syv måneder. Seges-dyrlæge Erik Rattenborg medgiver, at reglerne ikke er optimale, men indtil videre er den bedste løsning.

For Mogens Pedersen, der har omkring 100 limousinekvæg på gården i Veksø på Nordsjælland, vækker det undren, at han siden 2018 udover de tre måneders karantæne på importerede dyr også har skullet tage to månedlige blodprøver for at teste for IBR- og BVD-smitte i henholdsvis seks og 12 måneder, når han har hentet et dyr hjem fra udlandet.

- Jeg synes, det er hul i hovedet, at man kræver de her blodprøver i op til 12 måneder, når man efter syv måneder gerne må udstille dyrene på dyrskue. Det hænger ikke sammen. Det er som om, man indfører ekstra kontrol og udgifter til landmændene, men alligevel ikke fører det helt igennem, fordi »der jo også skal være plads til at hygge sig«. Jeg synes, man burde bestemme sig; enten skal man kunne udstille efter syv måneder, og på det tidspunkt så også betragtes som uden for smitterisiko og dermed være fri for flere blodprøver, eller også må man sige, at man skal vente 12 måneder, før man kan stille op på dyrskue. Man må beslutte sig for, hvad i al verden, man vil, siger den nordsjællandske kødkvægavler, der ikke lægger skjul på, at han hælder til den første løsning – altså ikke flere prøver efter syv måneder.

- Jeg synes, det er noget pjat med alle de prøver, når man alligevel ikke fører tingene helt igennem. Det er svært nok at være landmand i forvejen, siger han.

Bedre end ingenting

Hos Seges kan dyrlæge Erik Rattenborg godt nikke genkendende til, at reglerne for test af importerede dyr og dyrskuereglementet strider mod hinanden. Ifølge ham er det store problem, at varetagelsen af de to ting ligger to forskellige steder.

- Jeg så meget gerne, at importerede dyr først måtte udstilles på dyrskue efter et år, og jeg har også prøvet at argumentere over for dyrskueledelser og avlsforeninger. De kan godt se risikoen, men har dog ikke lyst til at være dem, der laver sådan en regel, mens fødevaremyndighederne (der kræver blodprøver, red.) hverken kan eller har interesse i at lave sådanne regler, forklarer Erik Rattenborg, der, trods potentialet til forbedringer, føler sig tryg ved systemet.

- Der findes ikke noget overvågningsprogram, som dækker alle huller. At dyrene må udstilles efter syv måneder, betyder måske at sikkerheden kun er 98 procent, men det er stadig bedre, end hvis der ikke blev taget blodprøver, siger Seges-dyrlægen, der pointerer, at der er forskel på smittefaren, hvis et dyr går sammen med de øvrige dyr på gården i uge- og månedsvis eller blot nogle timer på et dyrskue.

- Men selvfølgelig er risikoen stadig ikke nul på et dyrskue, konstaterer han.

Erik Rattenborg ved dog godt, at flere landmænd har samme syn på sagen som Mogens Pedersen.

- Jeg har brugt lang tid på at forklare kødkvægavlere, hvorfor det her stadig giver mening, for bare fordi man kan finde én ting, som måske kunne være bedre, betyder det ikke, at systemet ikke virker, siger dyrlægen.

Håber på importstop af levende dyr

Selvom man denne sommer har konstateret BVD-virus hos en vestjysk malkebesætning, mener Erik Rattenborg, at reglerne har gjort Danmark til et endnu mere BVD- og IBR-sikkert område.

Han ser dog stadig et alternativ til den nuværende situation, som vil kunne komme endnu flere bekymringer til livs.

- Der er ikke blevet slæbt sygdomme ind fra udlandet under det nuværende system. Det skete nu også sjældent før, men vi har tidligere set infektioner hos importerede dyr. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at man i L&F Kvæg arbejder for, at der kun bliver importeret sæd og embryoner, da det er hos de levende dyr, risikoen er, siger Erik Rattenborg, der har en opfordring til de danske landmænd, der henter dyr i udlandet:

- Der er nogle, som ikke kunne drømme om at købe kreaturer på marked herhjemme, men som rask væk tager på auktion i udlandet, hvor der er dyr samlet fra store dele af EU, og risikoen for smitte derfor er større end herhjemme. Og selvom vi ser, at der sker forbedringer på blandt andet BVD- og IBR-området, så er risikoen altså stadig større, når vi bevæger os uden for Skandinavien. Derfor bør man virkelig tænke sig godt om, selvom man har muligheden for at købe præmiedyr med flotte stamtavler, siger han.

Slattent system

I Veksø giver Mogens Pedersen ikke meget for Erik Rattenborgs svar.

- Jeg synes, systemet er så slattent og så sløvt. Jeg kan simpelthen ikke se fornuften i det, og føler mest at det er et system, der er sat i verden for at chikanere os, der importerer dyr, siger landmanden.

- Jeg synes, det er noget grufuldt ævl, at der ikke er nogen, der tør tage et ansvar. Hvorfor er man så i årenes løb gået fra et halvt år til ni måneder og så ned til syv måneders karantæne fra dyrskuer? Det giver ingen mening. Tingene hænger slet ikke sammen, og jeg undrer mig over, hvem der overhovedet laver de her regler, siger Mogens Pedersen, der heller ikke har tænkt sig at stoppe importen af dyr.

- Hvis ikke vi havde importeret, havde vi aldrig set pollede dyr og dyr med dobbeltmuskulatur i Danmark. Og i et system, hvor man tilsyneladende ikke kan bestemme sig for, hvad man vil, har jeg heller ikke tænkt mig at stoppe med at tage til Frankrig og købe dyr, lyder det fra landmanden, der snart vender næsen sydpå igen.

- Jeg har seks-syv kvier på hånden. Så de er nok hjemme på gården inden jul, vurderer han.

Er der tillid til CO2-certifikater?

Lagring af luftens CO2 i jorden via efterafgrøder og pløjefri dyrkning kan sælges på certifikat til måske 700 kr./ha, lover den nye handelsplatform Commoditrader. Men danske forskere sætter nu spørgsmålstegn ved certifikaternes løfter om at binde en bestemt mængde CO2.

- Målet er et gennemsigtigt Arla

Bent Lund, der er repræsentantskabsmedlem og samtidig med i den sag, som LDM fører mod Arla, ser gerne, at bestyrelsen i Arla får mere magt. Men indtil da skal den agere efter vedtægterne.

LDM tager retslige skridt i strid om Arla-vedtægter

- Vi har åbenbart at gøre med nogen, som er lidt ligeglade med, hvad der står i vedtægterne, siger formanden for LDM, som nu tager retslige skridt for at få Arla til at udlevere informationer om baggrunden for de tillæg i prisafregningerne til andelshaverne, som bestyrelsen har vedtaget.

Gode råd til vinterpasning i kalvestalden

Mere tørstof, mere mælk, rigeligt med vand og tørt halm er nogle af elementerne, der skal sikre kalvenes trivsel i de kolde måneder.

Resultaterne er landet

Hvordan kan vi være en stærk fødevarenation og samtidig passe på naturen omkring os? Det satte 30 ambitiøse landmænd samt miljøminister Lea Wermelin (S) sig sammen om i efteråret. Og nu kan alle læse de i alt ni bud, som de kom frem til.

- Det bliver en svær, næsten umulig opgave

Rasmus Prehn (A) besøgte lørdag sit første kvægbrug i sit hverv som fødevareminister. Charlotte og Søren Vejen tog imod og fortalte om deres hverdag, udfordringer og ønsker for fremtiden.

Danmark haler ind på tysk svineeksport

Den danske eksport af svinekød ud af EU er gået frem med 19 procent i de første ni måneder af 2020 sammenlignet med samme periode i 2019.

Udsat Agromek forhindrer ikke »Stars«

På grund af en række forespørgsler stiller Agromek alligevel skarpt på agroindustriens nyheder i deres »Stars«-program. Til trods for at selve messen er udsat.
Side 1 af 1987 (39726 artikler)Prev1234567198519861987Next