Produktionen af mælk er de seneste 20 år steget med 63 procent på verdensplan. Det årlige forbrug pr. person ligger i gennemsnit på 116,5 kg mælk, hvilket svarer til en stigning på 26 procent i samme periode. Ser man på forbruget i Danmark, ligger vi i den høje ende med cirka 500 kilo mælk pr. person, skriver Seges i Kvægnyt.

Tallene stammer fra IFCN, som er et forskningsnetværk for økonomer og eksperter inden for mælkeproduktion. Netværket arbejder med sektorudvikling, landbrugsøkonomiske analyser og forskningsmetoder.

På den årlige IFCN-konference i Berlin for nylig blev der givet et bud på udviklingen de næste 20 år.

Her lød forventningen, at mælkeproduktionen vil stige med 45 procent frem til 2040, og at den globale handel med mejeriprodukter næsten vil fordobles. Efterspørgslen vil være drevet af en befolkningstilvækst på 23 procent og en stigning i efterspørgsel pr. indbygger på 20 procent.

Nødt til at udvikle sig

Specielle typer af mælk og plantebaserede drikke-produkter vinder popularitet – især i den vestlige verden, hvor forbrugere kræver nye typer af »mælk«.

De velprøvede ernæringsmæssige fordele ved mælk fra køer er til gengæld mindre i fokus. Ser man på konkurrencen fra plantebaserede og andre alternative former for »mælk«, forventer IFCN imidlertid, at mejeriprodukter vil klare sig fint. Salget af plantebaserede drikkevarer vokser ganske vist hurtigt både i værdi og volumen, men indtil videre har produkterne en lille markedsandel.

I 2018 repræsenterede plantebaserede drikkevarer 4 procent af salget af komælk.

For at bibeholde konkurrenceevnen er mælkesektoren dog nødt til at udvikle sig og gøre en seriøs indsats for at efterleve fremtidens behov fra forbrugerne, lød budskabet på konferencen.

IFCN arbejder med tre hovedtyper af alternativ mælk:

Alternative produkter fra forskellige kilder: Plantebaseret mælk, syntetisk mælk og ost osv.

Mælkeprodukter med speciel landbrugspraksis og tilgang til markedet: Økologiske, bio-dynamiske, lokalt producerede, GMO-fri og så videre.

Mejeriprodukter med ændret sammensætning via tiltag i produktion eller forarbejdning: Ændringer i den rå mælk via fodring, avl m.m., laktosefri mælk osv.

IFCN’s konklusion for specielle og alternative typer af mælk er, at differentiering af mælk tilføjer og skaber merværdi. Økologisk og lokal mælk værdsættes af forbrugerne som specialmælk, og forbrugerne ønsker at støtte deres lokale område og kende kilden til produkterne. Samtidig er deres efterspørgsel drevet af ønsket om at beskytte miljø og dyr. Og følelsesmæssige historier berører forbrugerne mere end fakta. Derfor er det på langt sigt vigtigt at markedsføre reelle værditilvækstprodukter med effektive kampagner og enkle beskeder, lyder budskabet.

cc

Kvæg