Hestebønner har længe været et interessant dansk-produceret alternativ til soja, som foruden økonomiske ulemper også kan tillægges en høj klimabelastning. Men også raps, som har et højt fosforindhold, kan være en udfordring for Non-GM-besætninger.

Der har imidlertid manglet dokumentation for, om køerne også kan malke på hestebønner. Senest har et dansk fodringsforsøg ved Danmarks Kvægforskningscenter vist, at der ikke var nogen forskel i EKM-ydelsen, når fem kg tørstof (ts) i hestebønner, enten ubehandlede eller toastede, erstattede en raps- eller en sojabaseret foderration. Der var i øvrigt heller ingen forskel i EKM mellem ubehandlede og toastede hestebønner.

Men har det så også har den samme effekt under praksisforhold i besætningerne? Det satte Seges sig for at undersøge, skriver videnscentret i Kvægnyt. De udvalgte 11 besætninger – seks økologiske og fem konventionelle – og her er resultaterne allerede lovende.

- Vores undersøgelse viste, at hestebønner kan erstatte en anden proteinkilde uden effekt på EKM-ydelsen, når de indgår med mængde på 1,4 til 2,4 kilo ts i rationen, siger Seges-konsulent Betina Amdisen Røjen, som har stået i spidsen for forsøget.

Mere stivelse og fedt

I undersøgelsen indgik både crimpede, ubehandlede og toastede hestebønner, men data er opgjort uden hensyntagen til konserveringsmetode. Besætningerne blev fulgt i tre måneder i et såkaldt overkrydsningsforsøg, hvor de i en periode fodrede med hestebønner i rationen og i en periode fodrede uden hestebønner.

Betina Amdisen Røjen forklarer, at fodringen med bønnerne ifølge mejerileverancerne dog gav en lidt højere fedtprocent (+ 0,04 procentenhed), hvilket også var afspejlet i tal fra ydelseskontrollen – dog lidt større forskel (0,07).

- Der var desuden tendens til lidt mere stivelse i gødningen med hestebønner. Det indikerer, at der har været en lidt lavere stivelsesnedbrydning i vommen og dermed et lidt højere forhold mellem eddikesyre og propionsyre i vommen, hvilket kan have medvirket til den lidt højere fedtprocent i mælken, forklarer hun.

På basis af foder- og mælkepriser på tidspunktet for gennemførelse af forsøgene var der ingen forskel i omkostninger til foder eller restbeløb.

Grundet tørken i sommer og de historisk dårlige udbytter i hestebønner var det ifølge Betina Amdisen Røjen ikke muligt at gå højere op i mængde. For yderligere at belyse effekterne i praksis planlægger Seges endnu en undersøgelse i efteråret, hvor mængden af hestebønner skal øges yderligere.

Du kan kontakte Seges, hvis du kunne tænke dig at være med til at teste fodring med hestebønner eller vil vide mere om forsøget.

dbj

Kvæg