Vær altid på forkant med kvierne
Hvis vi vil være sikker på at komme i mål med langt flere kvier, kræver det en meget tættere opfølgning i kvieperioden, lyder det fra D&K Gruppen.
De fleste agerer ud fra deres kvier ved løbealder og kælvningsalder, men det kan være en god ide at følge dem tættere.
Kvierne er grundlaget for den fremtidige mælkeproduktion.
- Men ved vi egentlig, om du kommer i mål med jeres kviemanagement, spørger Dorte Brask-Pedersen, kvægrådgiver ved D&K Gruppen.
Hun oplever de fleste mælkeproducenter agerer ud fra kvier ved løbealder og kvier ved kælvning.
Men vil man komme i mål med langt flere kvier og reducere spredningen blandt 1. kalvskøerne, kræver det en meget tættere opfølgning i kvieperioden, opfordrer hun.
Målet for opdræt af kvier er at opnå en god kælvekvie og dermed en god malkeko.
- Ønsket om en god og sund kvie med en stabil tilvækst hele opdrætsperioden er noget alle kan nikke genkendende til. Men det er desværre de færreste, der kan sætte flueben ved, om de er sikker på, at de kommer igennem perioden med succes, siger Dorte Brask-Pedersen.
Reagerer på bagkant
I dag har vi tjek på vores malkekøer og næsten uanede mængder data - daglig ydelse, foderoptag, celletal, sundhedsparametre og så videre.
- Vi kan bare slå op på første side i DMS og finde kritiske målepunkter frem og så får vi straks en evaluering af managementdelen hos malkekøerne. Nemmere kan det næsten ikke blive. Men når det kommer til kvierne, er det lidt mere sparsomt med evalueringen af management, siger Dorte Brask-Pedersen.
På kvierne kan man blandt andet se dødelighed, insemineringstidspunkt, drægtighed og alder ved første kælvning.
- Men fælles for alle disse parametre er dog, at vi oftest kommer til at reagere på bagkant frem for at være på forkant, siger Dorte Brask-Pedersen.
Mål daglig tilvækst
Hun opfordrer til at komme et spadestik dybere i kvieproduktionen, og dermed komme på forkant.
- Vi bliver nødt til at få mere viden om kviernes »ydelse« – nemlig deres daglige tilvækst, for det er denne parameter, som bedst viser, om kviepasningen er i top, lyder det.
Indsamling af vejedata i en række besætninger har vist, at der er en klar sammenhæng mellem kviens størrelse ved 1. kælvning og mælkeydelsen i første laktationsperiode.
Kvier, der er i intervallet 82-88 procent af deres udvokset vægt ved kælvning, det vil sige de vejer et sted mellem 575-616 kilo ved kælvning, har i gennemsnit 1,5 kilo EKM mindre pr. dag (0-60 dage), end kvier der vejer mere end 660 kilo ved kælvning (Martinussen, Kvægkongres 2019).
- En høj tilvækst de første par måneder af kalvens liv medfører en øget mælkeydelse i 1. og 2. laktation. Og samtidig oplever man færre sygdomstilfælde ved et højt ernæringsniveau. Kravet er simpelt: Fødselsvægten skal fordobles i denne periode, lyder det.
Sammen kan vi finde indsatsområderne
For at optimere kvieperioden, bliver man nødt til at få identificeret, hvor det er, kæden knækker, lyder Dorte Brask-Pedersens råd.
- Vejninger af kvierne i opdrætsperioden er et tiltag til at identificere dette – og det er ok at starte i det små. Tag stikprøver af kvierne i de forskellige perioder, og få lavet en estimeret tilvækstkurve for perioden. Det er en rigtig god start til at se om der er muligheder for at forbedre kvieperioden og dermed på sigt opnå mere mælk i tanken, siger Dorte Brask-Pedersen.
