bannerPos

Varmestress er medvirken til øget kodødelighed

Allerede ved cirka 22 graders varme påvirker vejret køerne. Arkivfoto
23-05-2020 15:04

Der skal ikke meget til for at skubbe højtydende køer ud over kanten, og især ældre køer kan være svære at passe godt nok på i sommervarmen. Derfor opfordrer Seges til, at man sætter ind allerede nu.

Varmestress er en af grunden til, at man hvert i sommerhalvvåret oplever en stigende kodødelighed fra april-maj, og som topper i august.

Peter Raundal fra Seges opfordrer til, at man sætter tidligt ind over for varmestress.

- Allerede ved cirka 22 graders varme påvirker vejret køerne. Luftfugtigheden spiller nemlig også ind, og derfor kan varmestress også opstå ved moderate temperaturer og høj luftfugtighed. Så jeg tror, mange med fordel kan begynde at afhjælpe varmestress ved lavere temperaturer, end de plejer, råder Peter Raundal.

Højt stofskifte

Og når man kigger på en højtproducerende malkeko, skal der ikke meget til. Især ældre køer, som samtidig står med en høj ydelse, kan være svære at passe godt nok på, siger Peter Raundal i KvægNyt.

- En højtydende ko har et stofskifte 2,5 gange højere end hvilestofskiftet. Det svarer til en cykelrytter i Tour de France, der kører op ad de stejleste stigninger. Med det i baghovedet giver det god mening, at selv den mindste fejl eller forglemmelse i pasningen, kan være afgørende, forklarer han.

Kæmpe opgave at passe en moderne malkeko

Peter Raundal ved, at mælkeproducenterne gerne vil passe deres dyr bedst muligt, men erkender også, at virkeligheden mange steder er, at de mennesker, der tilbringer mest tid sammen med køerne, ikke altid har en faglig baggrund. Derudover kan der være sprogbarrierer, der gør det vanskeligt at forklare svære, men vigtige faglige detaljer, lyder det.

- Det er altafgørende, at dem, der går blandt køerne, er klædt fagligt godt på, og at de har et godt blik for køerne. Det er en kæmpe opgave at passe godt på vores fantastiske, moderne malkekøer, men det kan lade sig gøre, slår han fast og opfordrer til, at man lader sig inspirere af hinanden, og bruger alle de hjælpemidler, der er til rådighed, blandt andet THI-indekset, der kombinerer temperatur og luftfugtighed, som tilsammen afgør risikoen for varmestress.

teba

1900 droppet som referenceår: - De får et direktivproblem

Fra Seges påpeger man forud for eksperthøring i næste uge, at det strider mod EU’s vandrammedirektiv at droppe år 1900 som referenceår for klorofyl, mens man fastholder år 1900 som referenceåret for udbredelsen af ålegræs.

Miljøgodkendelse til andre staldsystemer

Ikke alle stalde passer ind i de traditionelle kasser i en miljøansøgning. SvineRådgivningen meddeler, at de har god erfaring med sådanne sager.

IGC forventer global overskudsproduktion i 2020

IGC, The International Grains Council, forventer en overskudsproduktion af afgrøder på globalt plan i sæsonen 2020 og 2021. Men det er ikke fra Europa, den store afgrødeproduktion i givet fald vil komme.

Mild morgenluft for industriel slagtesvineproduktion

Længe før klimadagsordenen blev sat af politikere og befolkning, var AgriFarm A/S klar med miljø- og klimavenlige løsninger for slagtesvineproduktion, der gør en industriel storstald til en venlig nabo.

Få tjek på smittebeskyttelsen i staldene

- Vi burde se på smittebeskyttelse i vores stalde som bedriftens virusprogram, anbefaler faglig chefkonsulent Anja Juul Freudendal, Velas byggerådgivning.

- Udvikling er mit opium

Flemming Fuglede Jørgensen er i gang med et generationsskifte på »Borupgaard« med sin søn Peter. Samtidig har han netop erhvervet herregården »Christiansdal«. Der er muligheder i dansk landbrug. Men der skal kæmpes for at bevare dem, lyder vurderingen.

Ser Øresundssag som et kvantespring for landbrugets miljøkamp

- Den her med, at de har villet lukke deres eget lort ud ved København lige midt i badesæsonen, den kommer sgu til at svide, vurderer formanden for Bæredygtigt Landbrug.
Side 1 af 1850 (36982 artikler)Prev1234567184818491850Next