Stop nu dette kvælstofvan(d)vid – det koster samfundet mere end en bondegård
Treparten lukker øjnene for spildevand fra byerne og peger kun på landbruget som synderen, skriver debattør Knud Jeppesen i denne kronik.

Knud Jeppesen harcelerer over udviklingen i treparterne i dette debatindlæg. Arkivfoto: John Ankersen
Af Knud Jeppesen, debattør
Nogen må gøre op med dette trepartsvanvid der foregår rundt i det gode gamle landbrugsland kaldet Danmark. Fint og prisværdigt at landbruget vil vise vilje over for at samarbejde om et bedre vandmiljø, de steder der kan bevises en påvirkning.
Men når der i treparten sidder uansvarlige politikere, der ikke har styr på alt det kemi og lort deres kommuner selv lukker ud i det samme vandmiljø, som os landmænd skal friholde for naturlige næringsstoffer, ja, så hopper kæden total af for mig.
Ensporet fokus på kvælstof
Det er da grotesk, at det er disse kommuner, der sidder for bordenden i de lokale treparter, og skal påpege hvor landbruget skal udtage god og dårlig landbrugsjord for at få et bedre vandmiljø.
Al fokus er på kvælstof og kun kvælstof fra landbruget. Ingen har bemærket det tab der kommer fra landbruget, er som nitratkvælstof (NO3) der frigiver ilt under vejs, mens det fra spildevand er på ammoniumbasis (NH4+) og forbruger ilt ved omdannelse. Kæmpe »ligegyldig« forskel.
Det ene byrådsmedlem efter det andet sidder og peger på de mange steder landbruget udleder drænvand som de kalder »forurening« af vandmiljøet, alt mens byernes forurening med spildevand bare fortsætter som det »plejer« - selvfølgelig fortyndet må vi forstå.
Krav og dobbeltmoral
Der er bl.a. meget blæst om Knudedyb/Vadehavet og de tåbelige krav til, at op mod 80 procent af kvælstofudledningen til Ribe Å skal fjernes og endda kun fra den fra den ene side af åen. Der er ønsker/krav om at nedlægge langt over 20.000 hektar landbrugsområder der afvander til Vadehavet.
Det kan da ikke være rigtigt, at samfundet skal ofre penge på at købe masser af god landbrugsjord op langs Ribe Å, samtidigt med at en by som Ribe med gamle fælleskloakeringer tonser urenset spildevand ud i samme å.
I 2024 blev det til 250.000 tons urenset kloakvand fra 15 overløbssteder foruden spildevandet fra det gamle renseanlæg i Ribe, som så løber videre forbi alt det landbrugsjord »kloge folk« tager ud af drift for at få rent vandmiljø. Brug dog pengene på at fjerne byernes lort og kemi først.
Og hvis det ikke er nok, så topper Esbjergs to renseanlæg (tilsammen overløb over 200 gange på et år) den lige med overløb af 1,3 millioner tons kloakvand ud omkring Fanø, som så også skvulper rundt i det samme Vadehav.
Alt sammen beregnede mængder med uendelige usikkerheder. Så der sidder folk i treparten fra de kommuner, der ikke engang gider måle mængden af deres eget spildevand og tillige manglende eller ældre simple tilladelser, der er op til 40-50 år gamle og påberåber sig retten til at nedlægge god landbrugsjord. Det må simpelt hen ophøre.
Lillebælt drukner i urenset kloakvand
I treparten Lillebælt/Jylland sidder 16 medlemmer fra kommuner, der udleder det meste overløb af spildevand ulovligt, ikke har styr på mængder og indhold – ja sågar kan de finde på at politianmelde borgere i det åbne land for ikke at investere 100.000 i et minirenseanlæg for to personer uden bevis på deres forurening.
Og de tonser mere og mere urenset kloakvand ud i det Lillebælt de sidder og skal »beskytte« ved at få så meget landbrugsjord udtaget så billigt som muligt. Tager man deres udledninger af urenset kloakvand til Lillebælt er det helt galt i 2023 og meget værre i 2024.
Kolding topper med en tredobling af udledt mængde fra 2023 til 2024 til hele 3,5 millioner tons, Fredericia tredobling til 1,3 millioner tons, Horsens med fordobling til 1,6 millioner tons. Vejle smider 1 millioner tons ud som de plejer.
Og som om det ikke er nok, pøser kommunerne på den fynske side også store mængder kloakvand i Lillebælt. Middelfart tredobler til 1 millioner tons, i øvrigt uden at oplyse bypass mængderne fra de mindre renseanlæg og Faaborg-Midtfyn dobler lige deres mængde op til 650.000 tons i Lillebælt.
Et grotesk regnestykke for vandmiljøet
Så med det »løse« fra de kommuner med mindre udledninger, udledes der mere end 10 millioner tons kloakvand i Lillebælt-området. Det svarer til cirka 30.000 tons om dagen, eller 35 lastbiler i timen der tømmes døgnet rundt.
Ja jeg har hørt at der er meget regnvand iblandet (det er der også i drænvand fra markerne om vinteren), men det viser hvor tåbeligt det er først at blande regnvand sammen med kloakvand for senere at forsøge at skille det ad igen.
De største byer skal bruge 40 til 60 år inden de har styr på det og så forlanger de samme »kloge«, at god landbrugsjord helst skal udtages på et år. Grotesk.

Flere danske renseanlæg har forældede tilladelser og kan ikke håndtere de stigende mængder spildevand, påpeger debattør Knud Jeppesen. EU har nu besluttet, at et fjerde rensetrin skal etableres – men Danmark halter efter. Arkivfoto
EU handler - hvad gør Danmark?
EU har altså vedtaget strammere regler for spildevandsrensning og at det 4. rensetrin som kan rense 90 til 99 procent af hormon- og medicinrester og over 80 procent af miljøfremmede stoffer fra, skal bygges på de større renseanlæg. Hvorfor pokker er disse krav ikke med i den »grønne« trepart?
Nu har man i »den grønne omstillings hellige navn« himlet op om, at Danmark skal være et foregangsland på alle områder– det eneste land i verden der har indført en CO2-afgift på produktion af fødevarer for et bedre klima – så det virker nok kun på klimaet i Danmark.
Det eneste land i EU der fastholder 4 procents brakkrav, for mere biodiversitet. Eneste land der udtager så meget god landbrugsjord, så vi kan være foregangsland på bedre vandmiljø.
Alt sammen for at vise den »store« verden, at lille Danmark kan det hele i håbet om at de andre iler til at gøre det samme. Nogen griner ad os i stedet for.
Det hænger ikke sammen
Men hvorfor pokker skal vi være så bagstræberiske med rensning af vores spildevand? Overløbsmængder af urenset kloakvand stiger for hvert år. Og 2/3 af alle spildevandsudløb har ingen gyldig tilladelse = ulovlige.
Gamle utætte kloakrør og gamle renseanlæg med gamle tilladelser. Rensekrav til renseanlæg er fra de blev indført i 1987. Ingen afgift på overløb – jo mere overløb - jo mere tjenes der på at forurene. Ulækkert og sundhedsskadeligt badevand når det regner.
Godt EU har vedtaget strammere regler for spildevandsrensning, når nu de uansvarlige danske politikere ikke magter det og at det 4. rensetrin skal påbegyndes indført allerede inden for 10 år på de store renseanlæg. Når vi det?
Det må stoppes
Så nogen må stoppe dette galimatias omkring vores vandmiljø. Borgerne føres bag lyset og kan ikke være tjent med at skulle betale en frygtelig masse penge for at udtage god landbrugsjord samtidigt med at deres spildevand fosser ud i det samme vandmiljø.
Først betaler de for at få deres spildevand renset i gamle renseanlæg der alligevel lukker store urensede mængder direkte fra folks toiletter, husholdning, veje og pladser lige ud i vandmiljøet. Og medicin- og hormonrester, miljøfremmede stoffer, kemi, PFOS m.m. renses stort set heller ikke fra.
Tænk at vi politisk har bestemt, at jo mere kloakvand der lukkes afgiftsfrit uden om renseanlæg, jo mere tjener »forbrugerne« på at forurene.
Når vi alle nu påvirker vandmiljøet, er det da tåbeligt at bruge mia. af samfundskroner på at fokusere på en enkel »synder« og lade de andre køre på frihjul – ja selvom vi så »nedlægger« al landbrug, kommer vi ikke i mål med et bedre vandmiljø uden at fokusere på alle de andre presfaktorer.
Men vi kommer nok til at sulte lidt og fødevarerne vil selvfølgelig stige meget mere i pris. Så stop dette trepartsvanvid, indtil alle er med på toget og tager del i turen. Hvor er fornuften blevet af?
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.