Af landmand Martin Pinholt, Fjelsøvej 52, 9620 Aalestrup

Engang for efterhånden mange år siden kunne praktikere og forskere mødes til en berigende udveksling af ideer og praktiske forsøgsresultater ved årsmøderne i Statens Helårsforsøg. På disse møder blev forskningsfaglige emner belyst og drøftet i en åben fælles dialog.

Landmændene stillede deres produktioner til rådighed for forskernes ideer og forslag. Og registreringen skete løbende under overvågning af forsøgsmedarbejdere. Vi kunne alle tage fra disse møder fyldt med ny energi og inspiration.

Dengang var det overordnede formål at skabe effektivitetsforbedringer i mælke-, plante- og kødproduktionen. Denne stræben efter en effektiv produktion var de danske landmænd og forskere  enige om som et fælles mål – for ellers kunne dansk landbrug ikke klare sig i den knivskarpe konkurrence på de oversøiske markeder.

Koncentration

Sådan er det ikke mere. Det er ikke længere vigtigt at skabe forudsætningerne for en lønsom fødevareproduktion i Danmark. Magten over forskningsmidlerne er voldsomt koncentreret i Miljø- og Fødevareministeriet.

Ja, selv landbrugets egne fonde, der er finansieret af afgifter på landbrugets  produktion og bekæmpelsesmidler, er underlagt overordnede politiske prioriteringer. Det ses meget tydeligt i de seneste bevillinger, som primært prioriterer bæredygtighed og klima som mål i de projekter, som nyder fremme i fondenes bestyrelser.

Men er det da ikke længere nødvendigt, at vi har et stort og stærkt eksportorienteret landbrug? At dømme efter minksagen er svaret nej. Midt i den ulykkelige smittesituation for den verdensberømte danske pelsproduktion vendte det politiske flertal tommelfingeren nedad – »vi har ikke brug for pelsproduktion i Danmark« – blev der sagt.

Flere generationers ekspertise og knowhow blev her tabt på gulvet – og uden en reel begrundelse!

Kan dette ske igen?

At dømme efter udtalelser fra ledende forskere på Københavns Universitet (KU) og Aarhus Universitet (AU), så planlægges der nye produktionskvælende begrænsninger.

Professor Jørn E. Olesen ved AU taler således varmt om udtagning af store arealer på lavbund og dertil en nedskæring af det danske malkekvæghold. For man må forstå, at klimagevinster er vigtigere end fødevareproduktion.

Professor Jan K. Schørring ved KU taler om det biobaserede samfund, hvor landbrugets afgrøder skal raffineres til anden anvendelse og ikke bruges til husdyrproduktion. For man må forstå, at landbrugene i eksempelvis Limfjordens oplande skal tilpasse deres produktion i forhold til de nye miljøkrav fra vandplanerne.

Statister

Og ja, vandplanerne spøger igen. Et forskerhold fra AU og fra DHI (Dansk Hydraulisk Institut) har opstillet et nyt modelberegnet kvælstofmål for kystvandene, som al erfaring tilsiger kun kan opnås ved at braklægge store arealer og at nedskære husdyrproduktionen.

Set fra forskernes side udfører de blot alt det, som de forskningsmæssige bevillingsgivere og fondsbestyrelser har foreskrevet. Begge universiteter har succes med at finansiere forskningen gennem landbrugets-, EU's- og den danske stats bevillinger. Bevillinger, hvor effektivitet og konkurrenceevne har lille eller ingen prioritet. Og hvor forskningsprojekter med en kritisk tilgang til gængse dogmer og antagelser bliver frasorteret.

Vi produktionslandmænd er blevet reduceret til statister – uden faglig støtte og uden reel indflydelse og medejerskab til forskningsprojekter betalt af os selv.
  
 

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Minksagen