Opsang til vismænd: Stopklodser for klimaafgift

Af Anker Jacobsen, Administrerende direktør, Ammongas, Glostrup

For snart mange år siden fik en dansk CO2-afgift Stigsnæs Raffinaderiet til at lukke. Da bilerne ikke kørte en kilometer mindre af den grund, betød det, at benzinen blot blev produceret i et udland uden klimaafgift og sandsynligvis endda under ringere miljøforhold. Det betød altså blot tabte arbejdspladser i Danmark.  

I en ideel verden, hvor den samme afgift lægges samtidig på de samme produkter, kan en afgift ganske rigtigt påvirke både produktion og forbrugere til at vælge mindre CO2-belastende produkter, men at gå enegang i Danmark, der har stået for en stor udenrigshandel med alle produkter, vil blot være at skyde sig selv i foden. 

Vismændene retter i det hele taget »smed for bager« i deres opfattelse af landbruget.

Landbrug og skovbrug er de eneste erhverv i dette land, der netto fjerner CO2 fra luften (cirka 40 millioner ton/år), alle andre er netto-udledere af CO2.

Det er vigtigt at holde sig dette for øje ved enhver tanke om lovgivning overfor erhvervet. At de såkaldte vismænd ikke er opmærksomme på dette, skyldes antagelig den dumme måde den internationale IPCC har valgt at gøre klimaregnskabet op på, idet de arbitrært har valgt at give brugeren af grøn energi point, og ingen point til producenten.

Ligesom et firma med ind- og udgifter, udleder landbruget også CO2, dog ikke nær så meget, som de fjerner. Men overser man de store »indtægter«, og kun ser på »udgifterne«, får man jo et helt fordrejet billede af forholdene. Den rigtige målsætning bør således være en nettoforøgelse af land- og skovbrugs fjernelse af CO2. 

Deri ligger, at 1.-prioritet bør være en forøgelse af produktionen på mark og skov.  2.-prioritet bør være, hvordan man samtidig kan reducere bedriftens egen CO2-udledning. For eksempel ved at få gylle m.v. hurtigst muligt ud af stalden og ind i et biogasanlæg.   Så skal udledningen beskattes, bør der samtidig være en større præmie for den optagne CO2. 

Forbrugerne mangler valgmuligheder

Vismændene argumenterer for, at deres afgifter vil flytte forbruget. Men hvor skal de flytte det hen? 

Vil man for eksempel køre sine serviceture rundt i Jylland, kan elektricitet ikke bruges (der i øvrigt langtfra er 100 procent grønt), og det er ikke muligt på en almindelig tankstation at købe benzin eller diesel med mere end 10 procent grøn iblanding ( i modsætning til Sverige). Og vælger man bio-naturgas, der er det grønneste af alle produkterne, er det pålagt kæmpe skatter.

At det skal være 30 procent dyrere at køre på ren bio-naturgas end på den sorteste diesel, begriber jeg ikke. Så uden at indføre nye CO2-afgifter, kunne man jo sagtens rokere, så grønne produkter bliver mere attraktive. Hvorved der også hurtigt vil komme større udbud af andre grønne produkter. 

I øjeblikket fylder lastbilerne tanken med grøn biogas syd for grænsen, inden de kører ind i Danmark, fordi skatten på dette produkt er så høj i Danmark. Det er da vist ikke til glæde for nogen i Danmark. Forbrugerne vil jo som regel gerne være grønne, men nødig til grin.

Så vismænd. Her er noget at starte med. 
 

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.