Af Anker Jacobsen, administrerende direktør, Ammongas, Glostrup

Regeringens netop fremlagte klimaplan for landbruget er på væsentlige områder direkte skadelig for klimaet.

Hvis man (IPCC) opstiller nogle arbitrære virkelighedsfjerne regneregler for CO2-reduktion, og så kun følger disse uden at skele til den virkelige verden, så vil jorden blot blive varmere og varmere, sulten i den 3. verden vil vokse, og den globale biodiversitet blive forringet med stigende hast. 

Nu har regeringen lagt et forslag på bordet, hvis indhold muligvis er i rimelig overensstemmelse med de såkaldte IPCC-regler, der jo hovedsagelig ser på forbrugere af energiprodukter, og bl.a. negligerer fotosyntesen (der hvert år fjerner 40 millioner ton CO2 fra atmosfæren i Danmark alene). Men desværre vil en stor del af regeringspakkens indhold være direkte skadelige for alle tre ovennævnte områder. 

Krav til yderligere reduktion af kvælstof, betyder en mindre afgrødemængde, og med mindre protein.

Der vil jo altid være tale om at foretage en skyldig afvejning af alle hensyn og aspekter, men med den hastige vækst af verdensørkener m.v. er det almindeligvis anerkendt, at klimaet er det vigtigste miljøaspekt, hvorfor reduktion af afgrødeproduktionen, og dermed CO2 optaget fra luften, nok bør vægte tungere end lidt mere kvælstof i vandet. 

Ikke smart

Et reduceret proteinindhold vil alt andet lige betyde større import af soja, hvad der heller ikke er smart. 

Udtagning af lavbundsjorde er præsenteret som en stor miljøgevinst, men sandheden er, at f. eks. en hvedemark hvert år optager 15 ton CO2/ha /år fra luften, hvorimod de fleste lavbundsjorde kun udleder få ton CO2 /ha/år fra nedbrydningen af organisk stof i jorden. Udtagning vil således også her betyde et nettotab af CO2-fjernelse. Analogt vil udtag af produktionsskov også betyde en reduceret netto CO2 optagelse. 

Fælles for disse to veje til reduktion af produktionen af fødevarer og energiprodukter gælder, at selv om kulstoffet i form af CO2 »bare« kører rundt i ring mellem forbruger og produktion, så mætter det verdens munde, og energiprodukterne fortrænger den fossile energi. Følger den vestlige verden den danske regerings stipulerede spor, vil det således betyde mangel på fødevarer, med stigende priser og antal af sultne mennesker i den 3. verden til følge samt større fart på inddragelse af urskov og savanne til landbrug. Og for de grønne energiprodukter vil et fald i produktionen betyde øget forbrug af fossil energi.  

Tankerne om pyrolyse er et sjovt eksempel på forskellen mellem at følge IPCC med skyklapper og den virkelige verden. Brænder man halm i en sammenhæng, hvor det fortrænger brugen af fossilt energi, spares luften for  fossilt CO2. Laver man det til »trækul« og nedgraver dette, spares luften også for noget CO2, men kun i det sidste tilfælde får Landmanden point for det. 

Ros til støtte

Skal man være fair, fortjener planen også ros for støtten til videreudvikling af græsprotein ( håber disse græsproducenter kan få kvælstof nok). Ligeledes er der et stort potentiale omkring gyllehåndtering. Her mangler de dog at nævne, at skal hurtig udslusning rigtigt give mening, skal der jo være et biogasanlæg, det kan sendes hen til.

Glemmer man alt om IPCC og vil lave en plan, der hurtigt og effektivt vil gavne klimaet, skal kvælstofloftet hæves, og der skal laves en præmiering for en stor produktion af nyttiggjort tørstof /ha. (Hvilket stort set svarer til et stort CO2-optag fra luften). Tillige skal hurtig udslusning og udnyttelse af al affald ( f. eks til biogas) præmieres. I løbet af blot to-tre år vil en sådan plan kunne gavne vores virkelige CO2-balance med 10 millioner ton CO2 /år.  Men ikke ifølge IPCC. Her må regeringen vælge, om den vil gavne klimaet eller glæde IPCC. 
 

 

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.