Målinger i vandløbsvandet frikender landbrugets brug af næringsstoffer endnu engang

Af Bjarne Brønserud cand. oecon., Odensevej 52, 5492 Vissenbjerg

Miljøstyrelsen har netop frigivet Novana rapporten om vandløbsvandet for 2021. Indholdet i denne rapport skal nu behandles politisk i Folketingets Miljøudvalg. Men hvad skriver forskerne fra Aarhus Universitet reelt om målingerne og hvad er deres konklusioner.

Ofte omtales alene totalmængderne af næringsstoffer, som når ud til kystvandene. I 2021 har der i alt været et tab på 49.000 tons N (kvælstof) og 1.600 tons P (fosfor) til kystvandene. 

Det interessante er her, hvilke koncentrationer vandløbsvandet indeholder af næringsstofferne, og det er også det emne forskerne fokuserer på i årets rapport. 

For, som der skrives indledningsvis, er »kvælstof og fosfor et planteernæringsstof« - altså en vigtig forudsætning for vækst i også plankton og alger i vandløbs- og kystvandet. 

Plankton og alger skaber fødegrundlaget for fisk og andre organismer, som lever i det ferske og salte vand. Når blot der ikke doseres for koncentrerede mængder af kvælstof og fosfor, vil der blive skabt en balance i produktionen af plankton og alger, som på alle måder er livgivende og medvirker til et sundt og iltholdigt vandmiljø.

Større fra byer og veje

Den totale afstrømmende vandmængde opgøres som en vigtig del af forskernes beregning af koncentrationerne. I gennemsnit er det 41 procent af nedbøren, som siver gennem jordprofilen og ender i vandløbene. 

Fra bymæssig bebyggelser og vejene er det dog en større andel af nedbøren, som via grøfter og kloakker ledes uden om jordprofilen og ud i vandløbene eller direkte ud til fjord- og kystvandene. 

I foråret og sommeren optager plantevæksten på markerne og i skovene det meste af nedbøren, og derfor er vand fra byerne og vejene mere dominerende i denne periode af året.

Der har igennem årene været uregelmæssigheder omkring de faste målestationer i de større vandløb. Derfor har forskerne i de senere års rapporter specielt udtaget de målestationer med en uafbrudt dataopsamling siden etableringen i 1989. På disse stationer måles vandføringen løbende igennem hele døgnet, hvilket giver en stor sikkerhed i opgørelsen af vandmængden. Ligeledes udtages vandprøver løbende, som analyseres blandt andet for indholdet af kvælstof og fosfor. Det samlede areal hvorfra vandet afstrømmer svarer til 38 procent af det danske landareal og er placeret centralt i Jylland og på Øerne.

Den dominerende del af kvælstof (N) fra de dyrkede marker består af nitrat-N, og det er netop den fraktion forskerne også konkluderer på.

I 2021 var koncentrationen 2,6 milligram pr. liter, hvilket er et lavt niveau, som også karakteriserer indholdet over en længere årrække. I begyndelsen af 1990'erne var indholdet målt til ca. 5 milligram nitrat-N pr. liter, hvilket allerede på den tid var et lavt niveau. Men som forskerne skriver »er der ingen landsdækkende målsætning for koncentrationen af kvælstof i vandløbene.«

Fastlåste politikere

I de lovtekster som Danmark har tiltrådt i EU er der fastlagt maksimumsgrænser for koncentrationen af nitrat-N. 

Siden 1991 har denne grænse været 11,3 milligram nitrat-N. Når der således henvises til Vandrammedirektivet kan det konstateres ud fra årets Novana-rapport, at det danske vandløbsvand har en særdeles fin kvalitet, og at denne fine kvalitet har gjort sig gældende i hele perioden siden 1990.

I de lovtekster som Danmark har tiltrådt i EU er der fastlagt maksimumsgrænser for koncentrationen af nitrat-N. Siden 1991 har denne grænse været 11,3 milligram nitrat-N. Når der således henvises til Vandrammedirektivet kan det konstateres ud fra årets Novana-rapport, at det danske vandløbsvand har en særdeles fin kvalitet, og at denne fine kvalitet har gjort sig gældende i hele perioden siden 1990.

Fra læserbrevet

At dette fornemme niveau har kunnet lade sig gøre skyldes det meget lave tab af nitrat-N fra de intensivt dyrkede marker. Især efter opbygningen af tilstrækkelig lagerkapacitet til husdyrgødningen og ibrugtagning af effektivt udbringningsudstyr har der været en ualmindelig fornem opfyldelse af EU's målsætninger for vandet fra de danske intensivt dyrkede marker. 

Anerkendelse heraf mangler dog fra danske politikere, som stadig ser ud til at være fastlåst i politisk spin baseret på en mangeårig misinformation om landbrugets tab af næringsstoffer.
 

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.