Nytårshilsen fra Spiras.
Af Henrik Jessen, formand for Spiras
2023 har været endnu et begivenhedsrigt år. Det gælder ikke mindst for danske landmænd, som har været centrum for store dele af den politiske debat i flere sager. Iltsvind, kvælstof, tilbagebetalingskrav, klimaafgift for blot at nævne nogle.
Klimaafgiften har ulmet hele året, og vi landmænd er faktisk ikke rigtigt blevet klogere på, hvordan sådan en afgift kan komme til at se ud. Men omvendt er mange politikere blevet klogere på, hvad CO2 i biologiske kredsløb er for en størrelse. Det er de, fordi vi har lagt mange kræfter i det forgangne år, og det har virket, men det er noget, man skal gentage mange gange. Spørgsmålene om en konkret afgift står ubesvaret hen, mens professor Michael Svarer arbejder på højtryk på at løse den gordiske knude, regeringen har bedt ham løse.
Iltsvind og kvælstofudvaskning var også i efteråret et stort landsdækkende tema. Landbruget blev udråbt som hovedsynder, og uanset hvor mange gange vi forsøgte at fortælle, at landbruget påtager sig ansvaret, men at vi bør kigge på andre presfaktorer samtidigt, blev vi overhørt og udskammet af alt fra politikere til grønne organisationer. Det var ikke rimeligt, og vi arbejder for, at alle ser nuanceret på sagen.
Tilbagebetalingskrav – en klokkeklar fejl
En af de sager fra 2023, som står klarest hos mig, er de groteske tilbagebetalingskrav, som hundredvis af landmænd står overfor. Det er en klokkeklar fejl hos myndighederne, at støtten er blevet tildelt i uoverensstemmelse med EU’s regler om statsstøtte. Alligevel ender regningen hos landmændene; endda med 11 procent rente oveni. Tak for kaffe.
Det er en skandale, at politikerne ikke tager ansvar for fejlen og siger til EU, at vi som land ikke kommer til at kræve de her småpenge tilbage. Det gør vi ikke, fordi tilliden mellem landmænd og staten risikerer at knække. Og det er et rigtigt dårligt tidspunkt for et potentielt tillidsbrud.
Det er det, fordi landmændene spiller en central rolle i den grønne omstilling af vores samfund. Vi skal udtage lavbundsjorde, anlægge minivådområder, indgå aftaler om boringsnære beskyttelsesområder og så videre. Fælles for samtlige dagsordener er, at vi som landmænd skal kunne stole på, at en aftale er en aftale. Det er sådan, vi indgår aftaler med hinanden og vores samarbejdspartnere hver eneste dag. I tillid til at det, vi aftaler, står ved magt.
En del af løsningen
Det ærgrer mig, at landmænd endnu engang skal gøres til skurke, fordi myndighederne har klokket i den. Her mod udgangen af 2023 er næsten 40.000 hektar lavbundsjord i proces. Det gør mig glad og stolt, at vi som landmænd indgår som en del af løsningen; trods åbenlyse udfordringer og benspænd.
Min klare anbefaling er derfor fortsat, at alle landmænd med lavbundsjord skal gå med i forundersøgelserne. Den del er risikofri, og det tydeliggør den velvilje, som er ude hos os landmænd. Find de muligheder, der er for dig som lodsejer. Det kan for eksempel være jordfordeling, der giver bedre arrondering af markerne.
Vi skal gerne fordoble antallet af hektar lavbundsjord i proces, når vi nærmer os udgangen af 2024. Det kræver, at myndigheder og politikere arbejder aktivt på at genopbygge tilliden. Det starter hos regeringen, som må sige fra over for EU og vise, at de står sammen med landmændene. Det vil vi arbejde for.
Godt nytår.