Af Anne-Cathrine Jensen og Iben Krog Rasmussen, henholdsvis frivillig i analyse-udvalget og direktør og medstifter af Frej
Seks dage nåede den »klimaneutrale« Naturmælk at bo i Saling Groups køleskabe, før kampe om hvorvidt mælk overhovedet kan være klimaneutralt, skubbede mælken af hylderne igen.
Naturmælk, som ellers er vant til at være den gode dreng i klassen, blev pludselig beskyldt for at lave greenwashing ved at stemple sin mælk som »klimaneutral«. Det har været en grim sag at følge, men vores håb er, at den ikke skræmmer andre landmænd og ambitiøse fødevarevirksomheder fra at udvikle sine produkter i en klimaretning.
I skal turde at klimakompensere, fortælle forbrugerne om det gennem klimamærkning og sidst men ikke mindst tage en højere pris for den merværdi, som en mere klimarigtig produktion skaber.
Diskussionen om Naturmælks CO2-neutralitet handler nemlig ikke om bæredygtighed og klimaprogression i sig selv. Det er en kamp om ord og retorik, som ikke må stå i vejen for, at dansk landbrug udvikler sig i en mere klimavenlig retning.
Vi køber aflad
Klimakompensation kommer efterhånden i mange afskygninger. Eksempelvis som kvoter vi køber fra fattigere lande, der svarer til 1:1-opvejning af egen miljøbelastende produktion eller i form af nyplantet skov rundt om i landet.
Al menneskelig - og animalsk - aktivitet har en CO2-udledning. Vi kan minimere denne udledning med større bevidsthed omkring vores forbrug og smartere produktion, men resten handler om at rydde op efter os selv.
I forhold til klimaet rydder vi op efter os ved at trække den samme mængde CO2, som vi har udledt, ud af atmosfæren. Det er godt, men er al klimakompensation lige god? Og er det egentlig i orden at kalde noget klimaneutralt, når man kompenserer for CO2-belastningen med et tiltag, der egentlig ikke har noget med ens produkt at gøre?
Den klimaneutrale ko
Gårdejer Jens Krogh, der leverede den »CO2-neutrale« mælk til Naturmælk har i otte år arbejdet på at opveje for køernes udledning af CO2. Det har han gjort ved at rejse en vindmølle og investere i et biogasanlæg, der kan trækkes fra klimaregnskabet, når køernes udledning lægger til. Vigtigst har han arbejdet på at minimere selve aftrykket fra koen. Der er altså både arbejdet i handprint (oprydning fra egen udledning) og footprint (minimering af egen udledning). Da dette klimaregnskab var gået i nul landede Jens Korghs mælk i Salling Groups kølemontre med påskriften »klimaneutral«.
Retorik ikke i orden
Det er gode og vigtige tiltag, som Tænketanken Frej bakker op om, og alle bæredygtighedsorienterede danskere burde give Jens Krogh et kæmpe kram. Den første udfordring ved denne metode er dog dobbelttælling. Hvis der kompenseres med vindmøller, vil der være en dobbelttælling, da noget af CO2-reduktionen kommer fra vindmøllestrømmen, som også tæller positivt på energisiden. Det går ikke. Den største udfordring kommer ved ordet »klimaneutralt«.
For klimabelastningen af den CO2-neutrale mælk er jo ikke neutraliseret, men blot kompenseret for. Nogle forbrugere kan derfor tro, at mælken slet ikke har haft en påvirkning på klimaet. Hvis alle forbrugsgoder lavede denne CO2-neutrale-påstand, vil det kunne skabe en pervers effekt, hvor vi legitimerer fortsættelse af vores alt for høje forbrug af tøj, elektronik, flyrejser, nye biler, dimser, møbler, søde sager og ja… animalske fødevarer.
Den går ikke. Vi går en fremtid i møde, hvor forburget ændres, reduceres og fortsættes på samme tid. For ja, vi mennesker vil fortsætte med både at drikke mælk og spise ost. Men det vil nok ske i mindre mængder, og det vil ske med flere krav til jer landmænd. Herunder krav om CO2-kompensation, og diskussionen om ord er derfor vigtig.
CO₂-udledning
Det handler først og fremmest om at få reduceret CO2-aftrykket af selve varen. Drastisk! Men fordi al produktion og eksistens, som nævnt tidligere, har en CO2-udledning handler det dernæst om at rydde op efter denne. Den disruptede ko, der bøvser meget mindre er desværre ikke klar i morgen. Det er godt, at der eksperimenteres og forskes med fodring, som kan nedbringe udledningerne fra koen, men som en kvægforsker temmelig præcist har påpeget, så kan man skifte motoren på en Ferrari, men det kan man ikke på en ko. Her skal der i de kommende år kompenseres en del for koens fortsatte CO2-motor.
Naturmælk har stablet en forbilledlig kompensation på benene, holdt det lokalt og tænkt cirkulært med biogas, der kan omsætte madaffald og gylle til energi. Vi ønsker, at de store virksomheder uden for landbruget lærer af jer og tænker cirkulært om egen udledning og produktion, i stedet for at fortsætte med at forurene og kompensere med tæer i Amazonas. En kombination af kompensation i eget nærområde og mindsket CO2-udledning i fornuftig balance er den bedste vej frem.
Ordet »klimaneutral« dækker bare ikke for disse vigtige tiltag, som Jens Krogh og Naturmælk har taget. Det passer desværre heller ikke. Måske kan en gårdproduktionen i sig selv som lukket system tilskrives klimaneutralitet, men mælken er det ikke.
Klimakompenseret
Vi ender derfor ved det gode gamle udtryk, som I landmænd er så gode til at fremføre: Kald en spade for en spade. Det er god landmandsskik at rydde op efter sig selv. Derfor er det også god skik, at I mindsker CO2-udledningen af jeres produktion og rydder op for den sidste del af CO2 på jeres egen bedrift.
Så har man endda muligheden for at sige, at denne mælk er 60 procent klimakompenseret via fx skovplantning. Men det kan også være 100 procent - ja faktisk en smule mere - som hos Naturmælk.
Alle forbrugere kan være med og forstå det, og det er oplagt at uddybe med, hvad og hvordan man har kompenseret. Slutteligt, så tag nu en ordentlig pris for de varer, som I producerer. Klimakompensation er en værdiforøgelse af jeres produkt, som vi forbrugere selvfølgelig skal betale for. Øget pris giver os forbrugere ejerskab for den bæredygtige, og det giver jer mulighed for at lave endnu flere klimatiltag på jeres bedrifter, der både reducerer jeres udledning og rydder op efter det sidste aftryk. Dét er god landmandsskik.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.