Debatindlæg: Debatindlæg: Hvad har vi banker til?
Kulturen i bankverdenen har fra interesse for landmandsfamilier udviklet sig til grådighed og arrogance.

Af Torben Vagn Rasmussen, Nordskovvej 3a, 4681 Herfølge
Afdelingsdirektør Michael Haahr Andersen (MHA) remser i artikel 22. januar 2019 en række ting op, landmænd bør foretage sig for at leve op til Jyske Banks forventninger og krav.
MHA undlader at omtale de to væsentligste årsager til, at landmænd har likviditets- og soliditets problemer, nemlig
- Bankernes sidste ti års uhæmmede stigninger i rentesats og bidragsgebyrer samt elendig rådgivning. Sidstnævnte har ført til flere retssager, hvor ikke mindst Jyske Bank figurerer.
- Skiftende regeringers stigende afgifter og restriktioner på landbrugets produktionsmidler har givet og giver store driftstab, men også tab af konkurrenceevne i forhold til nabolandene.
Hjælp søges
Kulturen i bankverdenen har fra interesse for landmandsfamilier udviklet sig til grådighed og arrogance. Det kan der læses om i Jackeline van Roekels bog »Bristet Boble«, som let forklædt handler om Jyske Bank.
MHA bekræfter i artiklen, at Jyske Bank alene ønsker at betjene landmænd, som solen skinner på – bedste tredjedel af landbrugskundemassen. De to tredjedele gives følgende skudsmål:
»Hvis sandsynligheden for at arbejde sig væk fra negativ egenkapital inden for en fem-årig periode ikke er til stede, bør man overveje, om man vil fortsætte«.
Tak for kaffe, hvad med at MHA tilbød assistance?
Nærliggende ville være, at Jyske Bank og andre banker nedskrev sit tilgodehavende helt eller delvist hos landmandsfamilier. Penge, banken for en stor del har opkrævet i gebyrer og eksorbitante rentesatser (over 13 procent p.a.). Dette selvom satsen er nul eller negativ på pengemarkedet.
Potentiale
En gældsnedskrivning ville pynte på gårdens egenkapital og rentekonto. Dermed ville landmandsfamilierne få chance for at arbejde sig ud af konkursrisikoen.
Banken har, tvungent af Finanstilsynet, hensat til tab, endog uden at det er gået udover bankens overskud. Omfattende gældssaneringer er set 2-3 gange de sidste 40 år med eller uden hjælp fra staten.
Ved at forbedre landmandsfamiliens situation kunne også driftskredit gradvis forøges til at hjælpe med at udføre MHA’s liste på manglende tiltag til at forbedre gårdens fremtidige potentiale.
»- En gældsnedskrivning ville pynte på gårdens egenkapital og rentekonto. Dermed ville landmandsfamilierne få chance for at arbejde sig ud af konkursrisikoen«