Når den ene samfundsgruppe opkræves bod, og den anden gruppe har en økonomisk fordel for påstået forurening – ja, så står verden ikke længere, skriver landmanden Knud Jeppesen i dette indlæg.
Af Knud Jeppesen, landmand, Jelling
Så skulle vi til det igen.
Tåbelige skrivebordsregler, der gør, at de fleste landmænd skulle så efterafgrøder inden 20. august for at kompensere for nogle beregnede udledninger af næringsstoffer, som er svære at genfinde i virkeligheden. Kort fortalt handler det om, at når vi har høstet kornmarken, og korn og halm er fjernet, skal vi ud og så nye frø, som så sender deres rødder ned i jorden og skal forsøge at suge det sidste kvælstof ud af marken, så det ikke udvaskes i vinterens regn og rusk.
Men når de samme »kloge« politikere og forskere samtidig har bestemt, at vi skal bruge så lidt kvælstof til kornet, at det står og sulter – ja, så udpiner vi jorden til vores efterkommere, og der er selvfølgelig næsten ingen næring til efterafgrøderne.
Det svarer til, at man sender underernærede dyr eller mennesker på tvungen slankekur, så man er sikker på, at de ikke bliver overvægtige senere.
Vinterkorn
Det mest tåbelige er, at efterafgrøderne kun skal være på marken i to måneder, altså frem til 20 oktober. Så pløjes de ned i jorden, der så ligger helt sort og biodiversitetsdød hele vinteren og langt frem i foråret. I den tid omsættes kvælstof og udvaskes nemmere. Og jeg og samfundet bruger en masse spildte penge på dette cirkus.
Som faglig landmand vil jeg selvfølgelig tilså markerne med vinterkorn. Det sår vi i markerne først i september, og disse marker står så grønne hele vinteren. Grønne marker, der optager CO2, suger lidt næring op af jorden, og når foråret sætter ind, vokser kornet kraftigt og optager masser af CO2 og næring.
Husk, at i al den mørke tid er skoven jo i vinterhi og »laver« ingenting – men grønne marker skaber liv og værested for en masse biodiversitet. Klimavenligt, miljøvenligt – og økonomisk forsvarligt.
Enhver med sund fornuft må da kunne se, at selvfølgelig skal vi have grønne marker om vinteren – tåbeligt, at de »kloge politikere« ønsker sorte, golde marker – forstå det, hvem der kan!
Husk at høste
Mange landbrug skal så efterafgrøder på over 45 procent. Ja, nogle på over 100 procent af deres marker. Hvis kornmarken ikke er klar til høst inden 20. august, straffes vi med mindre gødning til marken næste år og dermed mindre udbytte året derpå. Og som om det ikke er nok undertrykkelse af min faglighed, har Miljø- og Fødevareministeriet sendt mig en mail om, at jeg skal »huske at høste inden 20. august, ellers tæller efterafgrøder ikke med«.
Sender ministeriet mon også en mail til deres ansatte, at »nu er din ferie slut – husk at komme på arbejde igen, for ellers får du ingen feriepenge næste år!« Det svarer vel også til, at en gravid får besked om, at hvis hun ikke føder til terminen, trækkes hun lidt i børnebidrag næste år.
Og kravene til mindre udledning i vandmiljøet er strammet år efter år. 2020 er ingen undtagelse. Ja, altså kun inden for landbruget. For kravene til rensningsanlæggene er ikke strammet, siden de blev indført i 1987! 33 år med de samme krav!
Slendrian
Kære politikere, forskere, m.fl., – det kan da ikke være rigtigt, at man lader denne slendrian forsætte i 30 år, uden der sker noget på dette område. De sidste 20 år er der ikke sket fald i kommunernes udledning af næringsstoffer i vandmiljøet. Det tror da pokker, når kravene er de samme som for en generation siden!
I de samme 20 år er landbrugets udledning af kvælstof faldet over 20 procent, samtidig med at dygtige landmænd har øget udbyttet i markerne med over 20 procent. Trods det har »kloge« politikere og andet godtfolk travlt med at indføre det ene påbud efter det andet i landbruget.
Man beskylder os for ikke at have lavet vådområder nok efter princippet om, »at forureneren betaler«. Et vådområde er, hvor man laver nogle små søer, hvor drænvand fra marker løber igennem og bundfælder næringsstoffer, så disse ikke løber ud i vandmiljøet.
Oplagt initiativ
Når »de kloge« nu mener, at det er miljøets redning med alle disse vådområder til at samle spildte næringsstoffer op, så forstår jeg da slet ikke, at kommunerne ikke udstyrer alle deres overløb med et vådområde, for her er da så mange ting at samle op, både tykt og tyndt.
Der er cirka 4.400 overløbssteder rundt i hele Danmark, hvor der lukkes urenset spildevand ud ved manglende kapacitet og i regnvejr. Så start da med at lave et vådområde ved alle de 4.400 overløbssteder – så har I også bidraget til en renere natur.
Og tilladelserne skal nok gå glat igennem, det gør de da i hvert fald, når kommunerne skal godkende egne overløb af spildevand. For husk, at 1/3 af alle vandløb kan ikke opnå god økologisk tilstand, fordi renseanlæg lukker organisk stof (lort) ud i dem.
Rigtig mange kommuner indberetter tillige med meget forkerte tal til Miljøstyrelsen, så der udledes meget mere end beregnet (nej, der måles ikke engang).
Billigere for kommunen
Så nu skal landbruget så ekstra efterafgrøder, fordi kommunerne udleder flere næringsstoffer end beregnet, da disse indgår i arealbidraget, der anses for at være landbrugets andel af udledningerne. For der er slet ingen krav til kommunerne – de kan bare udlede det, de vil, uden at de skal »så efterafgrøder« eller andre tiltag efter princippet om »at forureneren betaler«.
Ja, kommunerne får sådan set en »præmie« for at forurene, for de betaler kun afgift for de næringsstoffer, de udleder fra renseanlæg, men alt det urensede spildevand, de udleder uden om og direkte ud i naturen, er gratis. Så jo mere overløb, jo billigere for kommunen.
Organisationen Bæredygtigt Landbrug har netop påklaget den manglende miljøvurdering for de målrettede efterafgrøder – og har med stævningen mod staten i den store gødnings- og vandplanssag for længst fat i nældens rod, når det gælder hele den målrettede regulering vedrørende landbrugets kvælstofnormer.
Og senest har Agerskovgruppen, der består af nogle ihærdige og fagligt stolte landmænd med rod i det sønderjyske, desuden stævnet staten for disse uretfærdige forskelle, der er på landbrugets og kommunernes krav til »forureneren betaler«.
Skævt
Når den ene samfundsgruppe opkræves bod, og den anden gruppe har en økonomisk fordel for påstået forurening – ja, så står verden ikke længere. Det må dem, der bestemmer i retssystemet, da også kunne se og forstå. Jeg har i hvert fald stor tillid til deres dømmekraft til gavn for vores fælles samfund.
Dobbeltmoral eller dobbelt så mange efterafgrøder – hvad er værst og for hvem?
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.