bannerPos

I det fjerne hører jeg råbet: »Ulven kommer!«

Jeg tager hatten af for forskere, der gennem videnskaben gerne vil aflive myter. Problemet med ulven er dog, at den principielle frygt er reelt begrundet. Den er et rovdyr. Den tager relativt store dyr. Det er dokumenteret.
27-05-2020 10:52

Myte-jægere gør tilsyneladende alt for at gøre et farligt rovdyr ufarligt – men deres indsats kunne gøre bedre gavn andre steder i landbruget.

Af Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

Forleden fortalte et radioprogram om, hvordan ulven påvirker livet på landet.

Den lokale landmand skulle en aften ud og teste sin nye, hammergode pandelygte. 

Pludselig spottede han en ulv cirka 40 meter fra sig. Hundene blev kaldt til, og han spadserede roligt hjemad. Ulven fulgte efter ham et stykke tid – hele tiden i cirka samme (relativt tætte) afstand. Ved et læhegn var ulven ikke længere at spore.

Landmanden var for cirka 12 år siden gået sammen med de lokale om at afgræsse og pleje de lokale enge og overdrev. Nu var verden blevet vendt på hovedet. Hans køer var bange (for ulven). Flere kalve var blevet taget (af ulven). Det gjorde et stort indtryk på mig, da han fortalte, at en ko lige havde kælvet, og dagen efter var kalven ikke at spore, alt imens koen kaldte mere og mere desperat efter sin nyfødte.

Naboen ringede, fordi de havde fundet kalven. Eller rettere det, der var tilbage af kalven – der var et hoved og nogle knogler. Naturstyrelsen dna-testede resterne – morderen var ulven.

Mange slags omkostninger

Den slags gør ondt i økonomien. Men også andre steder.

Landmandens kone turde ikke gå ud om aftenen. Familien følte ikke længere lyst til at overnatte i det fri – børnene skulle ikke længere cykle til bussen (alene). Det var faktisk meget store indgreb i handlefriheden.

I radioudsendelsen kom to ulve-eksperter fra Aarhus Universitet nu i æteren. De var meget saglige og videnskabelige. De kunne kælderkoldt konstatere, at der »kun« var tre drab foretaget af ulve i den vestlige verden i moderne tid. Eksperterne konstaterede også, at før den moderne tid var der masser af beretninger om drab foretaget af ulve (hovedsageligt på børn), men det kunne man ifølge forskerne ikke sammenligne. Javel, ja. Forskerne forklarede, at frygten for ulven var den «sociale ulv«, altså den ulv, vi forestillede os inde i hovedet. I modsætning til den »videnskabelige« ulv – det vil sige, at ulven i virkeligheden ikke er så farlig som dens rygte.

Myter om andre farer

Jeg tager hatten af for forskere, der gennem videnskaben gerne vil aflive myter. Problemet med ulven er dog, at den principielle frygt er reelt begrundet. Den er et rovdyr. Den tager relativt store dyr. Det er dokumenteret. Den tager ikke så mange (endnu). Desuden kan »forbrugeren« (mennesket), der bor på landet, ikke fravælge »produktet« (ulven).

Jeg savner dog entusiastiske myte-jægere på andre områder.

 F.eks. i forhold til planteværnsmidler. Her er der helt utroligt mange myter om faren – selv om seriøse undersøgelser gang på gang har frikendt f.eks. Roundups omstridte aktivstof glyphosat for at være sundhedsskadeligt.

I modsætning til ulven er ikke én eneste skabning nogensinde omkommet som følge af moderne og godkendte sprøjtemidler i Danmark – hvor vi i øvrigt har verdens skrappeste pesticid-kontrol-system. Disse midler – eller »sprøjtegifte«, som de så smart bliver kaldt af landbrugets fjender – er jo i realiteten antigift, fordi de fjerner svampe-giftstoffer fra madvarer samt redder afgrøder fra at gå til i insektangreb og ukrudt.

Mulighed for fravalg

I Danmark bruger vi i international sammenhæng planteværnsmidler på et minimalt niveau. Så meget som nødvendigt men så lidt som muligt, som vi siger. I en verden med et stigende behov for fødevarer er pesticiderne dog helt uundværlige i en daglig kamp for at øge udbytterne. Og hvis man alligevel – stik imod videnskabens konklusioner – er bange for sprøjtemidler, kan man jo købe produkter, hvor de ikke anvendes. Der er altså mulighed for et fravalg, i modsætning til historien om ulven.

Måske disse forskere kan inspirere andre?

Tak til videnskaben. Tak til myte-jægerne.

Jeg håber, at de her omtalte universitets-ulve-forskere vil inspirere deres kolleger til aktivt at jage manges ubegrundede frygt for planteværnsmidler. I forhold til ulven vil jeg – indtil ulve-forskerne måtte have fået mig omvendt – stadig mene, at Danmark er uegnet for ulve!

 

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Gamle bygninger kræver vedligehold

Selvom landbrugene og de nye staldbygninger bliver større og større, er det vigtigt at bevare de gamle og mindre avlsbygninger som et vidne om landets stolte landbrugstraditioner.

Nyt fodertilskud har ført til friske søer og flere grise

- Når vi får tre grise mere igennem pr. årsso inklusiv de managementmæssige tiltag, så har det værdi. Sådan lyder ordene blandt andet fra en fynsk svineproducent, der i snart et år har tilsat fodertilskuddet EP199 i drægtigheds- og diegivningsperioden.

USDA overrasker prisstærkt

For en gang skyld overrasker det amerikanske landbrugsministerium med en prisstærk WASDE-rapport for blandt andet hvede. Det ser derfor stadig ud til, at hvedeprisen kan gå yderligere op til trods for den igangværende europæiske hvedehøst.

Så er kornhøsten i gang på Sydvestfyn

Som et af de første steder i Danmark tog Henrik Banke og hans far, Jørgen Banke, som tilsammen ejer Ebberup Maskinstation på Sydvestfyn, i dag hul på høst af deres vinterbyg.

Sparker gang i multifunktionel jordfordeling

De første tre projekter med multifunktionel jordfordeling kan nu starte op, efter at Landbrugsstyrelsen har givet tilladelse til tre projekter. I alt forventes det, at der kan blive omfordelt mere end 2.000 hektar landbrugsjord gennem frivillige aftaler.

Forudser normal svensk høst

Svenske Lantmännen forudser, at den svenske korn- og oliefrøhøst i år bliver på 6,1 millioner tons, hvilket er på et normalt leje.

Landbruget kræver svar om kloakvandet i Limfjorden

Nu vil landboforeningerne LandboNord, Agri Nord, LandboThy og Landboforeningen Limfjord have klarlagt, hvor mange næringsstoffer, blandt andet kvælstof og fosfor, der er i udledningerne fra kommunerne. Det vil de, efter det er kommet frem, at flere kommuner udleder urenset spildevand direkte i Limfjorden.

Et lille håb om fælles løsninger og intern enighed

På LandboNords generalforsamling, der i år foregik digitalt, lagde formand, Niels Vestergaard Salling, vægt på vigtigheden af fælles løsninger med blandt andre DN, mens der internt i landbruget er brug for fælles fodslag.
Side 1 af 1874 (37477 artikler)Prev1234567187218731874Next