Salmonella – når landbruget bekæmper sig selv

Enorme pengesummer anvendes hvert år på bekæmpelse af salmonella, men er det fornuftigt og rationelt – får vi noget for pengene?

Hvorfor kan svineproducenternes salmonella-alarmsystem ikke overføres mellem mælkeproducenter og f.eks. kviehoteller? Hvorfor er det, at der ikke automatisk tilgår et kviehotel den samme oplysning om statusskifte hos lejer af hotellet, så der kan iværksættes omgående tiltag for isolering af dyr, handlingsplaner osv.? Arkivfoto
Hvorfor kan svineproducenternes salmonella-alarmsystem ikke overføres mellem mælkeproducenter og f.eks. kviehoteller? Hvorfor er det, at der ikke automatisk tilgår et kviehotel den samme oplysning om statusskifte hos lejer af hotellet, så der kan iværksættes omgående tiltag for isolering af dyr, handlingsplaner osv.? Arkivfoto

Af : Kurt Skovsted, strategirådgiver, Skovsted agro ApS

For ganske få år siden satte Dansk Kvæg og Seges stor fokus på bekæmpelse af salmonella i danske kvægbesætninger. Politikere stillede sig op på talerstolene og kaldte til handling. Salmonella i dansk mælkeproduktion skulle udryddes! Enorme pengesummer anvendes hvert år på bekæmpelse af salmonella, men er det fornuftigt og rationelt – får vi noget for pengene?

Hvad betyder det egentligt?

En mælkeproduktion, som falder i salmonella-status 2, udsættes for store økonomiske udfordringer, blodprøvninger af mange dyr, ekstra kontrol osv. Hvorfor skal vi bekæmpe på denne måde, når vi »bare« kan afsætte status 2-dyr syd for grænsen, og når der ikke er bedre styr på informationerne generelt til alle, ramte besætninger, herunder kviehoteller?

Politikerne vil givetvis omgående meddele, at det er forbrugersikkerhed og fødevaresikkerhed. Men burde der så ikke være ens EU-regler? Afsætning af status 2-dyr kan ske til andre end danske mælke- eller kvægproducenter, fordi det kun er i Danmark, at salmonella er et issue.

Ser ikke salmonella som en udfordring

Det betyder, at andre EU-lande ikke anser salmonella som en udfordring, og vi danskere køber da også gladeligt kød fra Polen og mælk fra Tyskland.

Hvad er det egentligt jeg vil med den her kronik? Der anvendes millioner af kroner på salmonella-handlingsplaner, men de helt åbenlyse områder for information og indsats synes at være sat noget tilbage. Ja, jeg vil vel egentligt bare sætte spørgsmålstegn ved, om ikke bare landbruget bekæmper sig selv omkring salmonella i dansk mælkeproduktion?

Om ikke bare det er en politisk varm kartoffel, men også et påskud for at signalere handlekraft overfor landets politikere? Det er endnu en økonomisk lussing til udvalgte landmænd, hvor formålet synes lidt uklart.

Salmonella er påvist at medføre højere sygdomsfrekvens i besætningen, end i ikke-smittede besætninger. Men mælken fejler jo ikke nødvendigvis noget. Det er således ikke hensigten med nærværende kronik at sætte spørgsmålstegn ved eventuelle sundhedsmæssige udfordringer i en besætning med salmonella.

Man skal holde tungen lige i munden

Det er med »Bekendtgørelse om Salmonella«, som det er med alt andet lovstof, det er teknisk, og man skal holde tungen lige i munden. Det kan være svært for os almindelige mennesker at forstå. Jeg forsøger dog alligevel nedenfor.

I forhold til »Bekendtgørelse om Salmonella hos kvæg m.m.«, er der krav om en salmonella-handlingsplan i besætninger med status 2 eller 3. Ikke-mælkeleverende besætninger kommer i status 2, hvis mindst en blodprøve har ODC% større end 50.

Mælkeleverende besætninger kommer i status 2, hvis tankprøver viser ODC% større end 25, som et gennemsnit af de seneste 4 tankprøver, eller hvis titerværdien stiger med mere end 20 ODC% i forhold til gennemsnittet af de 3 seneste prøver.

Hvis tankprøverne er positive, udtages 8 blodprøver af kalve ældre end 3 måneder (uanset om besætningen består af 50 eller 1.000 dyr). Positive blodprøver medfører krav om udtagning af gødningsprøver. Der udtages én tankprøve i kvartalet. Hvis blodprøver eller tankprøver ikke er over grænseværdierne, vurderes der ikke at være risiko for smitte.    

Et åbent spørgsmål

Grænseværdien for salmonella-antistoffer er således 50, hvorfor 50 og ikke 25 eller 75? Ja, spørgsmålet står lidt åbent. Seges antager, at dyr med værdier mellem 0 og 15 ikke udgør nogen smitterisiko.

Det er politisk bestemt, at en mælkeproduktion kommer i status 2, hvis 1 af de nævnte 8 blodprøver, viser værdier større end 50. Det betyder også, at en besætning, der får udtaget 8 blodprøver, i princippet med værdier op til 49, ikke kommer i status 2.

Hmmm, tænker man så.

Hvis malkekvægsbesætningen kommer i status 2, skal der udtages gødningsprøver af 3x5dyr (mælkefodrede kalve, kalve 3-6 mdr. og 5 nykælvere) + 2 gylleprøver.

Hvis der ikke kan dyrkes salmonella fra prøverne, forbliver besætningen i status 2, med de restriktioner det giver, indtil de næste statusprøver udtages 3 måneder senere. Hvis der dyrkes/findes salmonella-bakterier i gødningsprøverne, bliver besætningen status 3 med yderligere restriktioner.

Bemærkelsesværdige statusprøver

For at mælkeleverende besætninger kan komme tilbage i status 1, skal gennemsnit af 4 tankmælksprøver være mindre end ODC% 25. Ikke-mælkeleverende besætninger kan efter 3 uger udtage 8 blodprøver af de yngste dyr ældre end 3 måneder, og alle 8 prøver skal være under ODC% 50.

Igen er det ikke afgørende, om det er en besætning på 50 eller 1.000 dyr. På et kviehotel udtages prøver af de yngste kviekalve ældre end 3 måneder, som har været på kviehotellet i mindst 3 uger. Altså kan der sagtens være en meget stor flok af dyr, som har en salmonella-værdi større end 50, men besætningen kan stadig være i status 1.

Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at nysmittede besætninger - dvs. besætninger, der har været status 1 de seneste 24 måneder - først skal starte med kvartalsvise statusprøver efter 12 måneder.

Hopper kæden af – eller forstår jeg det bare ikke?

Okay, det er politisk bestemt, at grænseværdien for status 1 hhv. status 2, er 50. Betyder det så, at der ingen fare er for salmonellaudbrud, hvis niveauet er under 50?

Det er faktuelt, at stresssituationer i besætningen kan gøre dyr mere modtagelige for smitte og øge smitteudskillelse hos dyr, der er smittede.  Det er ligeledes faktuelt, at en blodprøve fra samme dyr på samme tid, dvs. man lader kanylen sidde i halen og kun skifter blodprøveglasset, kan vise udsving på +/- 10 i salmonellaværdi.

Hvis der indsendes 2 prøver fra samme dyr (dobbeltprøver) til laboratoriet, en kalv med dobbeltnummer eller dyret ikke er i besætningen, kan laboratoriet ikke registrere prøven og Seges får ikke vished for prøvesvarene. Men dyret har måske stadig salmonella.

Driver man et kviehotel, så er der ikke direkte oplysningspligt mellem lejer på kviehotellet og kviehotellet. Dette skal være indføjet særskilt i kontrakten.

Får ikke besked om statusændring

Beskeden om mælkeproduktionens statusfald, tilgår mælkeproducenten i e-Boks, men således kun ejer af besætnings- og undernumre. Kviehotellet er blot bruger af leverandørers undernumre, men får derfor ikke besked om statusændring.

Det betyder, at en mælkeproducent kan sende status 2 dyr til kviehotellet, uden at informere kviehotellets ejer. Kviehotellet derimod har modsat pligt til at undersøge og informere mælkeproducenten. Er der andre lejere på kviehotellet, ja så bliver deres dyr udsat for fare/smitterisiko i det øjeblik, kviehotellet kommer i status 2.

Efter 3 uger og 8 statusblodprøver med værdier mindre end 50 ODC% (af de yngste kalve ældre end 3 mdr., der har været på kviehotellet mindst 3 uger og højest 2 måneder) kan kviehotellet igen få status 1. Kviehotellet kan selvfølgelig ikke sende status 2-dyr tilbage til mælkeproducenten.

Den eneste, som med sikkerhed ved, at der er salmonella i besætningen, det er mælkeproducenten, som omgående modtager besked i e-Boks om forhøjet salmonella-værdi via tankprøver og dermed skifte til status 2.

Den samme besked tilgår ikke kviehotellet, på trods af, at myndigheder, Seges etc. jo ganske åbenlyst er bekendt med, at kvierne er opstaldet på et kviehotel, at der er samhandel/samarbejde med et kviehotel.

Handling. Hvorfor ikke?

I danske svinebesætninger, hvor salmonella jo også kan være en stor udfordring, udsendes omgående besked til både slagtesvineproducent og leverandør af smågrise i det øjeblik, at salmonella er konstateret. Alle leverandører af smågrise til den pågældende slagtesvineproduktion de seneste 6 måneder får besked fra myndighederne.

Hvorfor kan dette alarmsystem ikke overføres mellem mælkeproducenter og f.eks. kviehoteller? Hvorfor er det, at der ikke automatisk tilgår et kviehotel den samme oplysning om statusskifte hos lejer af hotellet, så der kan iværksættes omgående tiltag for isolering af dyr, handlingsplaner osv.? I stedet er det ikke kun den omtalte mælkeproduktion, som er udsat og ramt, men pludselig kan det være 1-3-5 andre lejere på kviehotellet, som tilsvarende udsættes for risiko.

Hvis jeg var mælkeproducent, og besætningen har status 1 (tankmælksprøve indenfor seneste måned) og havde tilmeldt flere af mine køer til et dyrskue, kunne jeg medbringe elitekøer med salmonellaværdier på op til 49. Det betyder, at mine dyr ville udgøre en risiko for de øvrigt opstaldede besætninger, men mine køer bliver ikke fanget, fordi niveauet er lavere end 50.

Må kunne gøres mere simpelt

Har vi helt styr på det med salmonella?

Måske har vi, og måske kan vi alle få en fornuftig og forståelig forklaring på den nuværende handlingsplan eller indrømmelser på, at der nok skal hankes lidt op i procedurerne.

Hvorfor er grænseværdien 50 og ikke 25? Hvorfor flyder der ikke automatiske informationer mellem besætninger, som samarbejder?

Der må kunne laves et mere simpelt og informativt setup, så der kan sættes ind meget hurtigere. At det samtidig bliver kendt, hvorfor vi skal bekæmpe salmonella på denne måde, når vi »bare« kan afsætte status 2-dyr syd for grænsen.

Det kan ikke være forbrugersikkerhed og fødevaresikkerhed, for så burde der være ens EU-regler.

 

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Læs også

Tom retorik eller faglig substans
- Vi skal væk fra kvælstofknappen for at finde løsninger
Landbruget i naturen
Et land med et velfungerende, bæredygtigt landbrug
Hvor blev tempobonussen af?
Den gamle historie om Loke og Thor går igen