Af Vagn Lundsteen, direktør, Agropro Danmark
I LandbrugØst uge 6 afviser fødevareminister Mogens Jensen, at de målrettede efterafgrøder er ulovlige. Men målrettede tiltag, skal bygge på målinger. Det har kontorchef Peter Kaarup Miljøstyrelsen erkendt, at de ikke gør.
De målesteder, der er etableret efter Landbrugspakken, er ikke anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af kortet over målrettede efterafgrøder. Reduktionen af kvælstof bygger på grundlaget i Landbrugspakken.
Argumentet for de målrettede efterafgrøder er, at landbrugets kvælstofudledning ikke er faldet som forventet.
Det foranlediger følgende spørgsmål til ministeren:
Som alle ved, var 2018 det mest tørre år i nyere tid. Der løb ikke vand ud af drænene i mere end et år. Det vand, som løb i vandløbene, må selvsagt komme fra spildevand og naturarealer. Hvordan kan ministeren hævde, at udledningen fra landbruget er steget i 2018?
Ifølge tal fra Aarhus Universitet er anvendelse af kvælstof faldet fra 380.000 tons i 2016 til 359.000 tons i 2018. Det vil sige, at landbrugsfamilierne nu er tæt på tallene fra før Landbrugspakken. Hvordan kan ministeren hævde, at udledningen er steget?
Efterafgrøder og alternativer er steget fra 120 tons hektar i 2006 til 430 tons hektar i 2018. Uden effekt på vandmiljøet. Hvordan kan ministeren forestille sig at yderligere 200.000 hektar efterafgrøder vil have nogen effekt?
Er ministeren klar over, at efterafgrøder og brak øger landbrugets CO2 udledning? Er det ikke klimaet, der er på den aktuelle dagsorden?
Har ministeriet beregnet klimakonsekvens af de øgede arealer med efterafgrøder?
I pressemeddelelse fra ministeriet 6. november 2019, beskrives under fakta at: ”Der er store geografiske forskelle i jordens egenskaber og vandmiljøets sårbarhed. Ved at målrette kvælstofregulering tilpasses kravene til behovet i de enkelte lokalområder, dermed skal landmændene kun lave en indsats, hvor der er behov for den. ”
Hvordan mener ministeren at loven lever op til dette, når 90 procent af Jylland og 95 procent af Fyn, skal have flere efterafgrøder?
Der er ikke beregnet socioøkonomiske konsekvenser som præciseret i Vandrammedirektivet. Og en målrettet regulering skal bygge på målinger, det gør de ikke, ergo er de i strid med regerings egne intentioner.