Finanssektor lever tykt på landbruget
DET ER DEN alvorlige mine, der bliver taget på, når Danske Halmleverandører i morgen holder generalforsamling. Rammerne er rare på Agerskov Kro i Sønderjylland. Men her holder hyggen også op. For halmfolkene stiller overordnet set spørgsmål ved hele landbrugets overlevelse. Derfor har man inviteret vidende folk til at komme og give et bud på, om landbrugene skal udvikles eller afvikles. Deriblandt bankfolk.
ET AF UDGANGSPUNKTERNE for debatten er, at antallet af konkurser i årets første måned lå på rundt regnet et om dagen. Den udvikling ser desværre ud til at holde ved. Det er i sandheden voldsomt. Selvfølgelig for de landmandsfamilier, der rammes. Men så sandelig også for erhvervet og for de lokalsamfund, der dagligt bliver et landbrug fattigere. Menneskeligt, virksomhedsmæssigt og kulturelt er det en åreladning, der er dybt ulykkelig.
SÅDAN ER DER rigtigt mange af os, som tænker. Og derfor vakte det furore i landbokredse, da nationalbankdirektør Lars Rohde op til svinekongressen i efteråret meldte ud, at det er en fordel for landbruget, hvis den dårligste tredjedel ryger fra i strukturudviklingens fintmaskede sigte. De ringeste skal simpelthen hjælpes ud af erhvervet, lod nationalbankdirektøren omverdenen forstå.
AT LARS ROHDE gerne ser hvert tredje landbrug lukket, fik Berlingske til at skrive i en kommentar, at det er med god grund. Og så pegede avisen ellers fingre ad erhvervets samlede gæld på 341 milliarder kroner. En af deltagerne på morgendagens halmmøde er landmand Povl Fritzner. Den sjællandske landmand giver ikke meget for nationalbankdirektørens analyse af dansk landbrug, og peger på, at erhvervet har fyldt den danske finanssektors kasser med 124 milliarder kroner i renter og bidragssatser de seneste ti år.
ALENE BIDRAGSSATSERNE ER øget med 1,2 milliarder kroner årligt som en risikopræmie, helt uden at dette er i balance med de faktiske tab i landbruget. I perioden 2007-2016 har realkreditten til eksempel tabt 1,4 milliarder kroner på landbruget, mens alene bidragssatserne har givet sektoren en indtjening i perioden 2007-2016 på 12 milliarder kroner. Det glemmer Rohde og Berlingske helt.
LÆG DERTIL AT et moderne landbrug i dag betaler både 10 og 15 procent i rente på en kassekredit, alt imens formuende kolleger betaler strafrente på indlån. Lars Rohde og hans finanssektor har altså levet tykt og godt af dansk landbrug i det seneste årti. Og det er derfor helt på sin plads, at halmfolkene nu sætter den debat højt på agendaen.
