NU ER DET ikke »sjovt« længere. Kvajekvoten er mere end opbrugt på Aarhus Universitet, som for fjerde gang på få uger har begået grove fejl, som påvirker dansk landbrug og erhvervets miljøindsats. Senest har Landbrugsstyrelsen meldt ud, at potentialekort for minivådområder bygger på et ufuldstændigt datagrundlag leveret af Aarhus Universitet. På almindeligt dansk: Kortene er lige til skraldespanden.