Kritikken af nye slagteregler fortsætter
- Alt for dyre og ufleksible, lød kritikken af nye regler for gård-, mark- og nødslagtning på et webinar forleden.

Selvom prisen for embedsdyrlægens ydelser er blevet sænket, er den stadig for høj, lyder kritikken. Arkivfoto
Siden nytår har der været nye regler omkring slagtning af dyr på bedriften – både gård-, mark- og nødslagtning. Reglerne udspringer af en EU-forordning, der så dagens lys i slutningen af 2019, og som Fødevarestyrelsen i løbet af 2020 har gjort sig klar til at rulle ud i Danmark.
Formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg, Christian Lund, lagde i forbindelse med velkomsten til et webinar forleden ikke skjul på, at han oplever massiv kritik:
- Et webinar, jeg ikke havde håbet på, var nødvendigt, at vi skulle have, men jeg mener på erhvervets vegne, at det er vigtigt, at alle de dygtige landmænd, kødkvægproducenter og andre får indblik i de nye regler.
Christian Lund understregede også, at han har været skuffet over, at landbruget ikke har været taget med på råd omkring det nye lovforslag og de gebyrer, de har ført med sig fra Fødevarestyrelsen.
Alt for dyrt
De nye regler har mødt skarp kritik – blandt andet kravet om en embedsdyrlæges tilstedeværelse i forbindelse med nedskydning og slagtning, og prisen for denne ydelse i form af høje takster og gebyrer.
Prisen er på 2.200 kroner pr. påbegyndt time, der dog nu er blevet ændret til en afregning pr. påbegyndt kvarter, hvilket svarer til 550 kroner. En ændring, der er sket efter kritik fra landbrugets side.
Netop prisen og fleksibiliteten i systemet var de emner, der blev spurgt ind til, da Seges sammen med Dansk Kvæg og deltagelse af Fødevarestyrelsen i denne uge havde inviteret til webinaret, der handlede om de nye regler.
I forbindelse med webinaret lød kritikken fra flere af de deltagende, at prisen stadig er alt for høj – ikke mindst sammenlignet med, hvad mange betaler for deres egen dyrlæge.
Gebyrerne fra Fødevarestyrelsen udgør dækningsbidraget for det enkelte dyr, og fjerner grundlaget for kødkvæg – blandt andet i den ellers roste naturpleje med kødkvæg, lød kritikken fra flere under webinaret.
Skrappe EU-regler
Det er som bekendt EU-regler, der ligger til grund for de nye procedurer og krav i forbindelse med gård- og nødslagtninger.
Specialkonsulent og jurist i Fødevarestyrelsen, Alice Sørensen, gennemgik på webinaret detaljerne og slog samtidig fast, at det er bestemmelser, som Danmark er forpligtet af, og som i EU ventes fulgt op af et certifikat på området.
- EU-kommissionen er helt fast i kødet på, at det skal være en embedsdyrlæge, der skal overvære nedskydningen af det enkelte dyr, så vi kan lige så godt forberede os på, at det er sådan, det er, lød det fra Alice Sørensen.
Se på alternativer
I forbindelse med webinaret nævnte flere af deltagerne andre alternativer til fortolkning og udførelse af reglerne, som de havde fået kendskab til.
Blandt andet i Tyskland, hvor man efter sigende politisk har gjort alle praktiserende dyrlæger til også at være embedsdyrlæger.
Et andet forslag handler om brug af virtuelt værktøj i forbindelse med syning af dyr inden nedskydning og slagtning i form af levende optagelser i form af video, mobiltelefon, m.v.
I Danmark hører embedsdyrlægerne under Fødevarestyrelsen. Repræsentanterne fra styrelsen kunne på webinaret fastslå, at den tyske model ikke vil blive aktuel herhjemme, som det ser ud nu.
Omkring brug af virtuelle værktøjer oplyste Alice Sørensen, at man i EU har afvist stillbilleder, men måske kan levende billeder komme på tale.