Er du køber af korn og foder, og går du lige nu og overvejer at købe? Så skal du lige holde hesten.

Det skriver AgroMarkets i en analyse.

- Markedet peger stadig ned, og der bør komme en korrektion. Men der skal nogle stærke kræfter til at få vendt den trend, vi er kommet i nu, og der er meget korn i Europa, som skal have fundet nye veje rundt, inden vi kan begynde at se et mindre udbud i forhold til efterspørgslen, skriver råvarehandler Per Brems Jensen.

Analytikerselskabet råder til at få ringet rundt til kollegaer, som ligger inde med korn, for der kan være en stor avance at dele, hvis man kan finde ud af at handle landmand til landmand.

Er man nervøs for forsyningssikkerheden af korn, så råder AgroMarkets til at kigge efter importeret majs, som er til konkurrencedygtige priser i forhold til hvede. Man skal bare være opmærksom på, at der er op til to-tre ugers leveringstid.

Finans