På trods af en helligdag i det amerikanske i forbindelse med Martin Luther King Day i tirsdags, så handlede det europæiske afgrødemarked højere under relativ tynd volumen. Det skriver Jyske Markets.

Analytikerne forklarer, at Møllehveden fortsatte opturen på gammel høst, hvor marts-20 kontrakten ramte det højeste niveau i 11 måneder. Møllehveden har de seneste par måneder fundet støtte fra en stærk eksport, hvor den europæiske hvede oplever svagere konkurrence fra rivaliserende oprindelser end normalt på denne tid af sæsonen. S

Fra Jyske Markets lyder det, at siden sæsonstart 1. juli så spurter den europæiske hvedeeksport fremad og er steget 71 procent sammenlignet med samme periode sidste sæson til 15,72 mio. tons mod 9,19 mio. tons i 18/19 sæsonen. Frankrig er topeksportøren efterfulgt af Rumænien og Bulgarien, mens topdestinationerne er Algeriet, Saudi Arabien og Egypten. Også den ukrainske eksport nyder godt af svagere konkurrence fra de russiske oprindelser. Den ukrainske afgrødeeksport er denne sæson steget 29 procent til 33,9 mio. tons, heraf udgør hvedeeksporten 15,5 mio. tons der er en stigning på 38 procent år-over-år

Kina: Amerikansk aftale vil ikke få effekt for andre leverandører

Ifølge Reuters bureau har den kinesiske Vicepremierminister Liu He, ved en pressebriefing i sidste uge, slået fast, at den nye handelsaftale mellem Kina og USA ikke vil få effekt for øvrige leverandører til det kinesiske marked. Det skriver Markedsnyt for Svinekød.

Ifølge Liu vil importen fra USA ske på grundlag af markedsmæssige principper. Og han tilføjer, at importen fra USA vil følge forbrugernes behov og efterspørgsel og udbuddet i markedet.

- Det kinesiske marked er nu en vigtig del af det internationale marked. Det er ikke sådan, at et enkelt land kan eksportere lige så mange produkter, som de ønsker. Man er nødsaget til at vise, at man er konkurrencedygtig på produktet, udtaler Liu.

Finans