Det kan godt være at Kina og USA er ved at nå til enighed om en afslutning på de to landes handelskonflikt. Men det stoler de afgrødehandlende åbenbart ikke på.
Denne uges største nyhed er en udfasning af handelskonflikten mellem USA og Kina. De to største og mest magtfulde lande i verden. De to lande står for verdens største eksport og henholdsvis import af varer. Derfor er det mere en eksistentielt for verdens økonomi, at de to lande kan enes. Det har de ikke kunnet længe. I det mindste ikke under Donald Trumps ledelse. Kina har længe haft et stort handelsoverskud overfor USA. Med en egenrådig præsident som Donald Trump, der kun kigger på bundlinjen for hans egen virksomhed, Amerika, formegentlig ligesom din bankmand og revisor, så kan man ikke bebrejde Donald Trump for, at han ønsker en bedre økonomi for guds eget land. Trump-land.
Trupm har succes
Donald Trump er forretningsmand. USA bliver kørt som en forretning, under hans ledelse. Han har vist sig som en god forhandler. Selvom det kortsigtet har ramt virksomheder og amerikanske landmænd, med kinesisk samhandel, så har hans handelsstrategi vist sig at bære frugt. Donald Trump lefler ikke for fine akademiske genier. Han er købmand. En helt ny amerikansk præsident-type, med hårde forhandlings evner.
Trump satte i hans handelskrig de amerikanske landmænd ”up front”. Handelskrigen fik den konsekvens, at Kina satte en straftold på import af amerikanske landbrugsprodukter. Det ramte især de amerikanske sojaproducenter, der i forvejen havde Kina som største aftager.
Derfor faldt prisen for sojabønner, sojaolie og sojaskrå til jorden i USA, for lidt over halvandet år siden. Ene og alene som en konsekvens af, at der ikke kunne eksporteres de samme mængder af soja som hidtil, nu hvor Kina var lukket land.
Hvorfor stiger sojaprisen ikke?
Derfor burde denne uges udmelding om, at handelskrigen mellem de to store lande nu er ved at blive udfaset også sætte gang i en ny optur til prisen for sojabønner og heraf afledte landbrugsprodukter i USA. Det er blot ikke tilfældet.
Hvorfor?
Når nu aktiemarkedet reagerer med at stige kraftigt, på at de to lande er ved at komme til enighed. Hvorfor stiger prisen for sojabønner så ikke. Det eksportprodukt der har været hårdest ramt af handelskrigen. Hvorfor eksploderer prisen for soja så ikke. Måske fordi landbruget i USA er klogere end de hysteriske investorer, der køber aktier på blot den mindste gode nyhed.
Landmænd verden over har så at sige benene godt plantet i jorden. Eller rettere marken. De amerikanske landmænd er ikke dummere end os i Europa. En aftale er først en aftale når det aftalte udføres i praksis. Og det er netop her vi har problemet. For hvorfor skulle Kina begynde at importere de store mængder af soja, som den amerikanske præsident Donald Trump kræver? Især nu hvor de ikke har brug for sojaskrå til deres grise, eftersom landet, Kina, oplever en voldsom eskalerende afrikansk svinepest, der har slået op mod 75 procent (rygter) af landet svinebestand ned.
Det virker til, at landmænd i USA er mere kritiske overfor den aktuelle situation, set i forhold til aktieinvestorer. Vi skal have konkrete handler og tal på bordet og ikke bare en midlertidig aftale på plads om en udfasning. Udfasning? Det er jo bare en aftale med en nødudgang.
Ikke desto mindre, så er prisen for soja i forvejen lav. Men den stiger ikke på baggrund af en aftale om udfasning.
Læs mere om Afrikansk svinepest
ASF er en virussygdom med høj dødelighed. Derfor er der stort fokus på effektiv smittebeskyttelse for at undgå et udbrud på dansk jord.
Læs mere her