En ny kølemetode, som Arla har udviklet, som kaldes supercooling, står til at kunne åbne dørene til milliardmarkeder for mejeriselskabet. Det skriver Børsen. Metoden gør det muligt, billigere og mere klimavenligt at sende dyre mærkevareoste, skyr og andre forædlede surmælksprodukter med skib til for eksempel Asien og Australien. Hidtil har muligheden været dyr flytransport eller at fryse produkterne ned, hvilket går ud over friskheden, eller helt at droppe salg på et marked.
- Potentialet er ret stort, og det er vigtigt for vores indtjening, da vi typisk vil bruge metoden på højmarginprodukter. Samtidig formindsker det vores klimaaftryk, siger direktør Lars Dalsgaard, der står i spidsen for Arlas Product & Innovation til Børsen.
Direktøren ønsker dog ikke, at give et klart bud på potentialet. To eksperter Børsen har talt med mener dog, at metoden potentielt kan løfte Arlas indtjening.
Europæiske mælkepriser gjort op for 2019
Hollandske LTO, som måned for måned sammenligner priser fra repræsentative mejerier i Europa, har offentliggjort de sammenlignelige priser for standardmælk i 2019. Det skriver LDM Ugenyt
Italienske Granarolo topper ikke overraskende listen med en 2019-pris på godt 2,92 kroner. Finske Valio og franske Sodial og Savenicia følger med priser i intervallet 2,62-2,64 kroner Derefter kommer FrieslandCampina på femtepladsen - ligeledes med en afregningspris på 2,62 kroner efterfulgt af Danone og Lactalis fra Frankrig, Canadisk ejede Saputo i UK og tyske Hochwald Milch med 2019-priser på 2,43-2,61 kroner
Først på tiendepladsen ligger Arla Foods med en beregnet acontoafregning i 2019 på 2,43 kroner De 16 sammenlignede mejeriers gennemsnitlige afregningspris i hele 2019 er angivet til 2,50 kroner.
- Med de priser er det ikke overraskende, at alle Europas mælkeproducenter lider mere eller mindre. I Danmark er analytikerne med til at holde humøret oppe med forudsigelser om stigende pris i løbet af 2020, lyder det fra LDM