Fiks måde at give halmen merværdi til biogas og strøelse

Grønning Smede- og Maskinforretning tilbyder en unik maskine, I-Grind, til at neddele store mængder halm eller anden biomasse.

De første I-Grind-maskiner er alle solgt til danske maskinstationer, og de har været udsat maskinerne for lidt af hvert. Peter Mejlhede fra Grønning Smede- og Maskinforretning nævner i flæng neddeling af bark, knusning af rapsstrå, sønderdeling af dybstrøelse og bearbejdning af majs, ærter, lupin og korn som eksempler udover bearbejdning af titusindvis af halmballer til strøelse og biogas som typiske opgaver for maskinen.

I-Grind er bygget op over et fast chassis med et stort roterende kar. Bunden står stille, når maskinen arbejder, men op igennem karet kommer ikke mindre end 64 kraftige slagler, der roterer via en kraftig aksel. Slaglerne slår halmen eller andet materiale i stumper og stykker, indtil det kan passere nogle solde. Neddelingens finhed bestemmes af soldenes størrelse.

Maskintypen kendes fra USA, men i den danske Grønning-version er der udelukkende anvendt komponenter fra Europa, hvor alle målene er i det metriske system. Styringsmulighederne og sikkerhedsniveauet er betydeligt højere end hidtil på den nye 2. generation I-Grind-maskinen, som nu lanceres på det danske marked.

- »Grinding«, der er et engelsk ord, betyder at neddele eller slibe. Det, der foregår i maskinens enorme kar, er da også, at materialet bliver neddelt. Ikke bare i længden, men også overfladen bliver påvirket. Det svarer til, at du tager et stykke halm, river det over i små stykker, lægger det på en armbolt, og giver det et voldsomt slag med en hammer, siger Peter Mejlhede fra Grønning Smede- og Maskinforretning, der producerer I-Grind-maskinen.

Nem at nedmulde

Bearbejdningen ændrer materialets fysiske egenskaber. Halm får for eksempel en enorm sugeevne, men hvor meget mere sugeevne i forhold til ubehandlet halm, er der ingen tommelregel for, idet halm er meget forskelligt som råmateriale.

- Men effekten er enorm, og det er min fornemmelse, at den mættede halm efterfølgende vil være nem at nedmulde, og derfor være et fantastisk jordforbedringsmiddel. Mindre strå i forhold til den gødning, der følger med, i kombination med nemmere adgang for jordens mikroorganismer må være en god cocktail, forklarer Peter Mejlhede, som tilføjer, at i den mere lavpraktiske ende af skalaen, er det en stor fordel, at den bearbejdede halm meget nemmere falder ned gennem spalterne end ubehandlet halm.

Også til biogas

I-Grind kan kun én ting, nemlig neddele materiale til mindre bearbejdede stykker. Graden af neddeling bestemmes af soldene. Til gengæld kan den funktion bruges med fordel på mange områder i landbruget, men også biogasanlæg kan få glæde af I-Grind-maskinen.

- Neddelt biologisk materiale med åben overflade indgår nemmere i biogasanlæggenes biokemiske processer, og det er med til at forøge produktiviteten. Samtidigt bliver halmen »pumpbar«, når den knuses, hvilket naturligvis er en nødvendighed af rent lavpraktiske hensyn, siger Peter Mejlhede.

De første I-Grind-maskiner er alle solgt til danske maskinstationer, og de har været udsat maskinerne for lidt af hvert. Peter Mejlhede nævner i flæng neddeling af bark, knusning af rapsstrå, sønderdeling af dybstrøelse og bearbejdning af majs, ærter, lupin og korn som eksempler udover bearbejdning af titusindvis af halmballer til strøelse og biogas som typiske opgaver.

Energieffektiv

Det er voldsomme kræfter, der er i arbejde, men effektbehovet er takket være konstruktionen begrænset. Med 1.000 rpm på pto’en arbejder akslen med 2.000 rpm. I-Grind er dimensioneret til at tage en hel rund- eller bigballe, og det klarer en traktor i 250 hk-segmentet.

- En af de danske ting ved vores I-Grind-maskine er det lave energiforbrug. Vi har for eksempel placeres drevet til hydraulikpumpen forrest på akslen for at spare energi, og vores slagler har et meget bredt hæfte (30 mm), så de ikke slides skæve og kæntrer, for det koster virkelig brændstof, slutter Peter Mejlhede.

Læs også