10 meter skårlægger fra Kubota

Kubota kommer nu på markedet med en helt ny butterflyskårlægger, der tilbydes fra 9,8 til 10,2 meter i arbejdsbredde.

Den nye Kubota DMC63100 BX-Vario-skårlægger med båndudstyr lanceres nu i arbejdsbredder fra 9,80 til 10,20 meter, så skårlæggeren ved hjælp af hydrauliske cylindre er nem at justere overlap og arbejdsbredder. Der tilbydes SemiSwing-stålfinger eller dobbelt gummivalse-crimper.

Et generelt kendetegn på den nye skårlægger er muligheden for at kunne justere arbejdsbredde og overlap uden behov for at stoppe og uden, at jordtrykket ændres.

Hastigheden på BX-skårsamleren justeres automatisk i forhold til arbejdsbredden for dermed at opretholde samme ensartede skår uafhængigt af klippeenhedernes placering. Det giver et jævnt og ensartet skår, som er nemt at samle op for den maskine, som kommer efter.

Hvis klippeenhederne justeres sidevejs for at justere overlap, så vil båndhastigheden øjeblikkeligt justeres tilsvarende for at kompensere for den ændrede kastelængde. Som eksempel vil båndhastigheden sænkes, hvis man øger overlappet i kurver, og yderligere vil hver båndenhed registrere, hvis det modsatte bånd løftes, her kompenseres ligeledes på båndhastigheden.

Form skåret som du ønsker

Kubota båndudstyret er udviklet til at udføre flere opgaver end hidtil set. Når der skal håndteres et kraftigt første slet, kombineret med pickupopsamling på de efterfølgende maskiner, kan der opstå udfordringer i forhold til at få skåret smalt nok.

Kubota BX-båndet kan placeres i forskellige højder for at sikre en placering oven på det skår, som er lagt af frontenheden, ligesom afleveringshøjden kan hæves og sænkes hydraulisk underkørsel.

Når klipperenhederne aktiveres til løft i forlandet, øges båndhastigheden automatisk for at tømme båndene hurtigt, så forlandet holdes rent.

Fleksibiliteten er yderligere udviklet med en tre-i-en-løsning, som tilbydes med Kubota DMC63100 BX Vario. Der er mulighed for et stort skår, tre enkelte skår eller bredspredning. Skårsamlepladerne er standard, og de skal ikke af- og på monteres, men skydes blot ud og ind i takt med, at de justeres til den ønskede skårbredde.

Læs også