Erfa-møder om nyetablerede afgrøder

I juni afholdt Ølgod Maskinforretning og Brørup Traktor- & Maskincenter, der er importør af Claydon-såmaskinerne, en række Erfa-møder for alle interesserede i Danmark. Målet var at tage de fremmødte med i marken hos værterne for at se de afgrøder, der var etableret med Claydon-såmaskiner.

Nu inviterer man igen kunderne i marken. Denne gang for at høre om årets erfaringer og høstudbytter efter en tør sommer og selvfølgelig også for at se på de nyetablerede afgrøder.

Erfa-møderne foregår som en blanding af teori og praksis med størst fokus på værternes praktiske erfaringer.

- Jeg tager mig af gennemgangen af maskinerne og de mange indstillingsmuligheder, men ude i marken er jeg sikker på, at de fleste deltagere hellere vil høre om den lokale landmands erfaringer med udsædsmængder, fremspiring, ukrudtsbekæmpelse, udbytter, totaløkonomi med videre end min teorier, siger produktekspert Steen Olesen fra Claydon-importøren, Brørup Traktor & Maskincenter.

Erfa-møderne afholdes tirsdag den 1. november hos Christian Kring i Vejle, onsdag den 2. november hos Kristian Justesen i Løkken og torsdag den 3. november hos Anders Falk Rasmussen i Væggerløse. Tilmelding til Brørup Traktor & Maskincenter.

Læs også