Ny mejetærsker til Stougaard

Ny mejetærsker i ny farve til driftsfællesskabet Stougaard.

Driftsfællesskabet Stougaard I/S, Flemløse fik i forrige uge leveret en fabriksny Fendt Ideal 9T mejetærsker fra TBS Fyn.

Den nye mejetærsker har blandt andet en 647 hk MAN-motor og 36 tommers TrakRide bælter. Derudover halmsnitter af shortcut-typen med 112 knive og avnesprede med activespread swingflow. Den 17.100 liters tank tømmes med 210 liter i sekundet og multi kamerasystem med bakkamera og kamera i udløbsrør hjælper til med, at alt kører efter planen.

Mejetærskeren skal køre med et MacDon FD241 klippebord.

Med et deluxe førersæde, radio med MP3 bluetooth og pro-sound lydsystem skal den kommende høstsæson nok blive en fornøjelse for føreren.

LandbrugFyn håber at fange både fører og maskine i aktion, når høsten sætter ind.

Læs også