- Det er selvfølgeligt lidt ærgerligt, for da Kurt (Eg, red.), der ejer den anden halvdel af forretningen, og jeg startede op for godt 20 år siden, var det med afsæt i Deutz-Fahr, og jeg er da sikker på, at vores teams i de to forretninger helt uden at prale kan påstå, at vi er nogle af dem, der ved mest om Deutz-Fahr i Danmark, siger han.

Omvendt er han Svend Aage Jensen enig i, at det somme tider er bedst at indstille et samarbejde i stedet for at slide på hinandens organisationer med endeløse diskussioner.

- Nu ser vi fremad, kaster mere af energien i vores salgsafdelinger over i de andre produkter og køb/salg af brugte traktorer. For serviceafdelingen bliver der nok ikke tale om de store forandringer.

Også Deutz-Fahr i fremtiden
Svend Aage Jensen er sikker på, at Deutz-Fahr også i fremtiden vil fylde meget i forretningen. Dels har Kurt Eg og hans servicekolleger i både Brørup og Ølgod stor ekspertise med service og avancerede reparationer.

Dels har forretningen allerede gennem en længere periode suppleret leverancerne af originale service- og reservedele via alternative leverandører, når det har været formålstjenstligt. 

- Vi har sikret os, at vi også i fremtiden kan servicere vores kunder efter alle normer og specifikationer, siger Svend Aage Jensen.

Maskincenteret vil også fortsætte med at servicere Deutz-Fahr fra Norge! Her henter folkene fra Brørup traktorerne direkte ved færgerne fra Norge, kører dem til Brørup for at reparere dem og returnerer derefter traktorerne til færgen igen.
- Det kan godt undre, at vores værkstedspriser er så meget lavere end de norske, men det må de jo være, siden det kan betale sig for dem. Og så tror jeg også, at vi ofte er hurtigere til at lave de store og avancerede reparationer, fordi vi har erfaringen og ekspertisen i at udføre dem. Det kan selvfølgeligt også ses på fakturaen.

Maskiner