Nu fås Major Swift med en arbejdsbredde på 7,3 meter

Nu frigiver Major en ny og endnu bredere bugseret model med 7,3 meters arbejdsbredde. Den har 11 rotorer og i alt 22 knive til at slå græsset.

Major Swift er i lighed med firmaets øvrige klippere helt uden kileremme. Man har i stedet valgt at satse på PTO-aksler og geardrev. Det giver store fordele rent servicemæssigt, og driftssikkerheden øges betydeligt, når der ikke er risiko for bøvl med slappe eller helt ødelagte kileremme. En yderligere fordel er muligheden for at synkronisere rotorernes og knivenes rotation fast i forhold til hinanden. Det muliggør stort overlap mellem knivene og sikrer endnu bedre klippefinish.

En klipper med så stor kapacitet som Major SWIFT 730 anvendes typisk mange forskellige steder. Derfor skal den også være nem, sikker og lovlig at køre med på landevejen. Transportbredden på den nye klipper er kun 2,6 meter, og da den både har bremser og LED-kørebelysning, overholdes lovgivningen. Desuden kan klipperen løftes under transport for at undgå at ramme kantsten eller andre forhindringer, hvilket øger sikkerheden i forbindelse med transport yderligere.

Læs også