Scantruck hædret for god service

Blandt kolleger fra hele Norden og Baltikum er, den danske importør og forhandler, Scantruck´s serviceafdeling tildelt prisen for »Best service initiatives«.

MASKIN-HÆDER Service har en høj prioritet hos Scantruck A/S, og nu er det høje niveau også blevet hædret udefra. Manitous specialister fra forhandlere i hele Norden og Baltikum har netop været samlet i København, og her blev den danske importør hædret med prisen "Best service initiatives."

Prisen understreger det fokus, som Scantruck generelt har på service af sine alle kunders materiel uanset mærket, og med 47 udkørende montører har Scantruck A/S Danmarks største serviceflåde til entreprenør- og landbrugsmaskiner, som udfører serviceeftersyn og afhjælper nedbrud i hele landet.

For en entreprenør- eller landbrugsmaskine er dyrest, når den ikke er funktionsdygtig. I den situation handler det om hurtigst muligt at få maskinen i gang igen, og her er man afhængig af en pålidelig, hurtig og effektiv servicepartner, der er tilgængelig døgnet rundt.

Scantruck har en stor flåde af servicevogne. Med sig har de et stort lager af reservedele og værktøj, som gør dem i stand til at udbedre størstedelen af problemerne på stedet.

Maskinfirmaet har hovedafdeling i Skive samt en stor afdeling i Ringsted og importerer seks anerkendte maskinmærker som Manitou, Komatsu, Weycor, McCloskey, PB Platforms og GMG.

Alle montørerne er specialiserede på maskintyper og opdateres løbende på den nyeste viden og teknologi, hvilket sikrer kunderne den optimale hjælp ved nedetid. Er der behov for andre reservedele, end de gængse, som montørerne altid har med sig, bliver de leveret hos den relevante montør i løbet af natten, så de kan monteres næste dag.

jba

 

Læs også