Behovet for hvornår der skal være bremser på kørende maskiner, som trækkes på hjul efter en traktor, er bestemt af traktoren. Det fremgår af traktorens typeplade, hvor fabrikanten har angivet hvor meget vægt, der højest må køres med, hvis der ikke er bremser på maskinen.

Typisk er denne vægt uden bremser angivet til 3.000 kg eller 3.500 kg, dermed vil det for de fleste maskiners vedkommende være det rigtige at få maskinerne leveret med bremser, når maskinen har en egenvægt eller køreklar vægt på over 3.000 kg og redskabet eller vognen skal køre på offentlig vej.

Tidligere har vi i Danmark kunnet beregne om der skulle være bremser på maskinerne ud fra 50 procent-reglen. Det kan man ikke længere!

Mange skal have bremser

Grunden til dette er ikke ny, det er bare først fornyelig, at politiet er begyndt at tolke lovgivningen anderledes end man har gjort tidligere.

Nu ses der på om man overskrider de af fabrikantens tilladte vægtgrænser, også i forhold til bremserne på de efterhængte vogne og redskaber.

Dermed vil rigtig mange landbrugsmaskiner som trækkes på hjul efter en traktor skulle have bremser. Det vil side mange harver, tromler, såmaskiner, sprøjter med videre - og dette gælder selvfølgeligt for al kørsel på offentlig vej.

Køb med bremser på

Hvis maskinerne vejer mere end 3.000 kg, så køb/sælg med bremser på. Dermed kan maskinerne i forhold til lovgivningen trækkes lovligt af de flest traktorer, hvis ellers bremserne overholder de gældende præstationskrav til bremserne.

Der er krav til bremsernes effekt. For landbrugsredskaber med mere som maksimalt har måttet køre 30 km/t, er kravet en bremseeffekt på 30 procent af aksellasten samt maksimalt 30 procent skævbremsning, altså hvor det ene hjul maksimalt må bremse 30 procent mere end det andet hjul.

I forbindelse med at det er blevet tilladt at køre 40 km/t (TEMPO40), er der kommet nye regler, som skal overholdes for at udnytte TEMPO40-reglen.

Herunder de vogne/redskaber som lovligt må køre 40 km/t, skal alle have bremser på alle hjul og kunne præstere en bremseeffekt på mindst 50 procent af køretøjets samlede akseltryk.

Typepladen er vigtig

Desværre ses der mange maskine som stadigt leveres uden bremser, hvilket også er lovligt, så længe der ikke køres på offentlig vej.

Traktorens typeplade (se billede): Total permissible mass:16.000 kg, permissible front axle load: 7.100 kg, permissible rear axle load: 11.500 kg, unbraked towable mass: 3.500 kg, independently braked mass: 5.000 kg, inertia braked mass: 8.000 kg og assisted braked mass: 28.900 kg.

Udover traktorens trykplader er der en del flere informationer, som er vigtige for ejeren og føreren af traktoren, når der køres på offentlig vej. Derudover skal færdselslovens bestemmelse om, at det største tilladte vogntogsvægt max er 44.000 kg, dog har gyllevogne dispensation til 48.000 kg.

18.000 kg er max for toakslet traktorer

Ifølge færdselsloven må man maksimalt trykke med 10.000 kg på hver aksel, men det kræver, at fabrikanten tillader dette på typepladen samt de dæk, der er monteret på traktoren, er beregnet til belastningen.

En toakslet traktor må ifølge den danske færdselslov højest veje 18.000 kg, og en treakslet vogn må højest trykke med 24.000 kg på de tre aksler til sammen. En toakslet vogn må trykke med 20.000 kg, hvis akselafstanden på vognen er over 1,8 meter. 

Kig på typepladen

Hvis der på typepladen står, at traktoren højest må veje 16.000 kg, og man kører med en toakslet vogn med 2 meter akselafstand, så vil den samlede vogntogsvægt kunne komme op på 36.000 kg plus det som kan tillades at lægge over på traktorens bagaksel, bestemt af typepladen, tilladt prodsøjetryk, færdselslovens tilladte akselvægt op til 10.000 kg og dækkene.

Dermed vil man ikke kunne udnytte den maksimale vægtgrænse i forhold til færdselsloven.

Så tag et kig på typepladen på traktoren og på vægten inden politiet gør det for dig.

Det kan i nogle tilfælde lade sig gøre at få en tilladelse fra fabrikanten, til at trække mere end det, der står på typepladen. Tilladelsen skal medbringes i traktoren.

Maskiner