Rådgiver advarer: - BNBO-aftaler er revolverpolitik, der gør landmænd fattigere

Det er 11. time for indgåelse af de såkaldt »frivillige« BNBO-aftaler, og derfor er nogle kommuner særligt »aggressive« frem mod 31. december, fortæller rådgiver. Han advarer imod, at der anvendes »revolvermetoder«, og at aftalerne gør landmanden fattigere.

Mange landmænd bliver i disse dage kontaktet med et tilbud om at indgå en frivillig aftale om at afgive sine rettigheder for altid til at dyrke jorden, som han vil, i de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO-områder). Altså marker tæt på vandboringer. Foto: Lasse Ege Pedersen - Hold dig langt væk fra at skrive under på BNBO-aftaler, lyder advarslen fra Claus Madsen, Ejendomsretten.dk. Han har lige nu travlt med at hjælpe flere landmænd, der har modtaget breve om netop BNBO-aftaler. Og de er ikke de eneste. Lige nu er der nemlig mange landmænd landet over, der modtager breve fra vandværker og forsyningsselskaber om indgåelse af BNBO-aftaler. Aftaler som Claus Madsen altså advarer kraftigt imod at indgå. Arkivfoto

- Når først aftalen er indgået, er der ingen vej tilbage, advarer Claus Madsen om de såkaldte frivillige BNBO-aftaler.

Claus Madsen er privat rådgiver i sit eget firma Ejendomsretten.dk.

Og netop ejendomsretten er omdrejningspunktet for Claus Madsens bekymringer i forhold til BNBO-aftalerne. De oplæg til aftaler, som rådgiveren indtil videre har set, virker nemlig langt fra at være reelt frivillige, og det er aftaler, som han – af flere grunde – på det kraftigste advarer imod at indgå.

- Skriv ikke under

Claus Madsen fortæller, at Hovedstadens Forsyningsselskab (Hofor) er en af de aktører, som lige nu har rigtigt travlt med at sende fikse og færdige aftaler ud til landmænd.

Landmændene skal så »bare« skrive under på at afgive sine rettigheder for altid til at dyrke jorden, som han vil, i de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO-områder). Altså marker tæt på vandboringer.

Når Hofor ligesom andre forsyningsselskaber og vandværker landet over lige nu har travlt med at sende aftalerne ud, så skyldes det ifølge rådgiveren, at fristen for indgåelse af de såkaldte frivillige aftaler udløber pr. 31. december i år.

Men Claus Madsen advarer på det kraftigste imod at indgå sådanne aftaler.

Advarer imod BNBO-aftaler

Claus Madsen fortæller, at hvis man indgår en BNBO-aftale, så sker der dels det, at man afgiver sine rettigheder til blandt andet at sprøjte for tid og evighed.

- Der vil ingen vej være tilbage, og det gælder både for nuværende ejere og for fremtidige ejere, understreger han.

- Et væsentligt problem er blot, at forsyningsselskabernes erstatninger typisk ligger langt fra det, som overtaksationskommissionen i tre retssager har fundet frem til. Faktisk tilbyder de cirka kun halvdelen, fortæller han.

Skat og realkreditten tager pengene

Men det er ikke den eneste måde, hvorpå landmanden bliver fattigere, forklarer rådgiveren:

- Når man får en erstatning, hvor der ikke er tale om eksproportion – som der typisk ikke er tale om – så bliver erstatningen avancebeskattet. Siger du ja til en BNBO-aftale, så siger du altså samtidigt ja til en avancebeskatning, pointerer Claus Madsen, der fortsætter:

- Siger du ja til en BNBO-aftale, så siger du altså samtidigt ja til en avancebeskatning

Claus Madsen, rådgiver

- Hvis man så ydermere sidder økonomisk hårdt i det, så vil realkreditinstituttet typisk kræve, at erstatningen bruges som afdrag på lånet. Man får altså slet ikke de penge i hånden, man troede.

Man får altså slet ikke får de penge i hånden, man troede.

Claus Madsen, rådgiver

Økonomisk deroute

- Ovenikøbet sker der typisk det, at realkreditinstituttet vurderer, at virksomheden har mistet værdi, så de vil sætte pantet ned og kræve den tilsvarende gæld indfriet.

- Ovenikøbet sker der typisk det, at realkreditinstituttet vurderer, at virksomheden har mistet værdi, så de vil sætte pantet ned og kræve den tilsvarende gæld indfriet.

Claus Madsen, rådgiver

På ingen tid kan man altså gå fra at have alvorlige økonomiske problemer til astronomiske økonomiske problemer, påpeger rådgiveren.

Ifølge Claus Madsen kan det altså hurtigt udvikle sig til en alvorlig, negativ, økonomisk snebold:

- BNBO-aftalen medfører jo netop, at man nu har et mindre areal, der kan drives optimalt. Ens indtjeningsgrundlag er altså reduceret, og man har med et slag gjort det vanskeligere at skabe en positiv bundlinje.

Panik før lukketid

Claus Madsen fortæller, at Hofor for tiden sender breve ud til omkring 250 nordsjællandske landmænd i BNBO-områder. Brevene indeholder »frivillige kontrakter« om afståelse af rettigheder for tid og evighed – både for nuværende og kommende ejere af de pågældende marker.

Rådgiveren har lige nu rigtigt travlt med at hjælpe omkring 30 landmænd, som er blevet kontaktet af forsyningsselskaber og vandværker.

Læs også