Uden beviser kan kommunen ikke ekspropriere folks levebrød

Aarhus Kommune mener sandsynligvis, at man ville være foregangskommune, når det gælder kravet til vandkvaliteten i drikkevandsboringerne og har derfor kastet sig ud i et korstog mod indhold af alle målbare stoffer. -Men det går ikke, understregede advokat Håkun Djurhuus overfor 120 landmænd fra hele det østjyske område. Kommunen skal have stærke beviser på, at der er tale om forurening af aktuelle stoffer for at kræve påbud og ekspropriation.

På et stort medlemsmøde arrangeret af Landboforeningerne Kronjylland, Midtjylland, Djursland og Odder-Skanderborg og Østjydsk Familielandbrug fremlagde chefjurist Charlotte Bigum Lynæs fra Landbrug & Fødevarer (L&F) og L&F’s indhyrede advokat Håkun Djurhuus fra Bech-Bruun, deres syn på drikkevandssagen i Aarhus, den aktuelle strategi for klager til Miljø & Fødevareklagenævnet og eventuelt efterfølgende retssag.
 
-Vi holder mødet, fordi en række landmænd i Aarhusområdet ønsker mere viden om, det L&F foretager sig i sagen, forklarer formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg, Jens Gammelgaard, der er glad for det kæmpestore fremmøde. Han understreger, at der er fuld forståelse for de frustrationer mange landmænd har i forhold til de kommunale drikkevandssager.
 
-Det er nu syv år siden Aarhus kommune begyndte at sidestille under grænseværdien-målinger af for længst forbudte sprøjtemidler med hjemmestrikkede formodninger om, hvordan aktuelle, godkendte midler opfører sig, siger Jens Gammelgaard.
 
En vej frem
Ifølge Charlotte Bigum Lynæs og Håkun Djurhuus er der kun én vej frem i forhold til de påbud, som kommunen har udstedt i Århusområdet og det er at starte med at klage til Miljø & Fødevareklagenævnet.
 
-Når det er angivet som første instans, nytter det ikke at forsøge at hoppe direkte til en retssag. Det vil blive afvist. Derfor tager vi den slagne vej, understregede Charlotte Bigum Lynæs og pegede på, at der naturligvis er en chance for, at kommunens fremfærd vil blive stoppet her.
 
Det blev den så ikke i Egedal-sagen. Her gav Miljø & Fødevareklagenævnet Egedal Kommune medhold og L&F er derfor gået i gang med en egentlig retssag.
 
-Vi anser den for at være en principiel sag, og afgørelsen vil sandsynligvis blive en rettesnor for, hvad andre kommuner tænker sig at gøre i forhold til drikkevandsboringer i fremtiden, mener Charlotte Bigum Lynæs, som ikke er i tvivl om at alle andre danske kommuner holder øje med udviklingen på området.
 
Håkun Djurhuus er overbevist om, at retssagen i Egedal Kommune og klagen til Miljø & Fødevareklagenævnet i Aarhus-sagen må gå landbrugets vej.
 
-I Aarhus bygger kommunen hele sit påbud på målinger af ikke aktuelle stoffer og formodninger om fremtidige nedsivning. Ingen af argumenterne burde holde i en juridisk proces, pointerer han og peger på, at man fra landbrugets side vil og skal gå massivt ind med stærk, faglig viden i sagerne.
 
Kommune har bevisbyrde
Han peger på, at det i juraen ligger fast, at Aarhus Kommune har bevisbyrden og hermed pligt til at skaffe sig viden, inden man går ud med afgørelser, der har så vidtrækkende konsekvenser, som de har, for landbruget, men at kommunen ikke har foretaget en eneste reel undersøgelse af forekomsten af aktuelle, i dag anvendte pesticider under rodzonerne i de pågældende områder.
 
- Det er tankevækkende at ingen af de fire kommuner: Aarhus, Egedal, Sønderborg og Aalborg, som i dag er ude med påbud overfor landmænd, har søgt viden, der kan verificere om deres påstande og formodninger har noget på sig, siger Håkun Djurhuus og forklarer, at det naturligvis er her man fra landbrugets side vil bore ind med skarpe spørgsmål i en retssag.
 
Ifølge ham findes der nemlig utallige domstolsafgørelser, som viser, at retssager med den slags mangel på beviser tabes. Det er altså stærk, saglig og faglig viden, der skal løfte landbrugets argumentationer igennem Miljø & Fødevareklagenævnet i Aarhus sagen.
 
-Det er vi nødt til, nu vi har et nævn, som måske har tendens til at hælde i kommunernes retning, forklarer han med henvisning til afgørelsen i Egedal Kommune.
 
Både han og Charlotte Bigum Lynæs pointerer ellers, at man i almindelighed bør betragte Miljø & Fødevareklagenævnet som en uvildig instans.
-Jo, der sidder også politisk udpegede medlemmer i nævnet, men normalt er der tale om juridiske afgørelser, ikke politiske, fastholder de og kan ikke helt forklarer, hvorfor afgørelsen så blev, som den blev i Egedal Kommune.
 
Sagerne trækker ud
Et par ting er dog sikkert i drikkevandssagen omkring Aarhus Kommune. For det første vil sagen tage tid – og sandsynligvis flere år inden den endelig er afgjort.

For det andet vil en afgørelse i Miljø & Fødevareklagenævnet, hvis den går landbruget imod, have opsættende virkning, således at landbruget skal efterleve afgørelsen, indtil udfaldet af en efterfølgende retssag foreligger.
 
For det tredje, mener advokat Håkun Djurhuus også, at hvis en retssagsafgørelse går landbrugets vej, vil det være muligt at få en vis form for erstatning for driftstab i den mellemliggende periode.
 
- Landbruget har en række forsøgsresultater, der viser udbytteforskellen på afgrøder dyrket med og uden pesticider. Det er håndfast materiale, som vi må tage udgangspunkt i, hvis det kommer så vidt, siger han og medgiver det måske ikke bliver nemt at hive erstatninger hjem, men heller ikke helt umuligt.
 
Alt i alt viste aftenen og de mange efterfølgende spørgsmål fra forsamlingen, at chefjuristen og advokaten, nok ser mange vanskeligheder forude, men absolut også gode muligheder for at sagen lander et sted, hvor landmændene gerne ser den lande.

Læs også