EU har siden 1980’erne udbetalt millioner til landmænd, der med høslæt og afgræsning forbedrer forholdene for smådyr og planter og dyr. 

Græsning udvikler habitatsnaturtyper
Men hvordan udvikler naturen sig? Det skal Miljøstyrelsens nye overvågningsprogram – kaldet effektovervågning, dokumentere.

Fokus er på heder, moser, enge, strandenge med videre i Natura 2000-områderne, og overvågningen skal fremover følge, hvordan områderne med hjælp fra landdistriktmidlerne udvikler natur, der lever op til habitatdirektivet krav.

- Landmænd over hele landet har i årevis plejet overdrev og heder og taget høslæt på engen med støtte fra landdistriktmidlerne. Vi har en forventning om, at græsning og høslæt med tiden vil udvikle habitatnaturtyper, men hidtil har man ikke undersøgt omfanget, og hvor lang tid det tager. Det er den viden, vi begynder at samle ind nu, siger kontorchef Jess Jørgensen fra Miljøstyrelsen. 

Stikprøveudvælgelse
Områderne er udvalgt som stikprøver over hele landet indenfor de udpegede Natura 2000-områder. Biologerne undersøger udvalgte områder, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven, såkaldte §3-områder.  Desuden undersøges græsmarker med græsning eller høslæt for at se, om de udvikler sig til natur.

Danmark er efter habitatdirektivet forpligtet til at sikre, at naturen indenfor Natura 2000-områderne er stabil eller vokser.

Resultatet af den første kortlægning ventes klar i 2019. Effektovervågningen vil fremover være en del af Miljøstyrelsens program for overvågning af natur og vandmiljø, NOVANA.