Ikke længere tiltro til statslige evner
For minkavlerne i Allested-Vejle har de seneste par måneder været en oplevelse, de aldrig vil glemme.
Jens-Arne Kristiansen ønsker ikke medlidenhed, men opponerer mod måden, myndighederne fjernede produktionsgrundlaget på. Den midtfynske minkavler er her sammen med sønnen Jesper i gang med at børste og sortere minkskindene, som i løbet af de to næste år skal sælges på de sidste auktioner på Kopenhagen Fur.
- Jeg kan have den største bekymring, hvis vi ender i en lignende krisesituation herhjemme.
Jens-Arne Kristiansen har ikke megen tiltro til staten og embedsværket efter håndteringen af situationen omkring de trods alt »kun« 1.000 minkavlere i forbindelse med hele forløbet af mink-aflivningen.
- Det er som sådan ikke politikerne, jeg skyder på. De fører kun symbolpolitik. Men hele systemet var slet ikke i stand til at magte opgaven. Alle i den statslige administration kaster ansvaret fra sig, understreger den midtfynske minkavler efter de seneste par måneders oplevelser.
Besat af Forsvaret
Jens-Arne Kristiansen er ikke ude på medlidenhed som minkavler, der har mistet alle sine dyr og dermed muligheden for at føre produktionen videre. Men det er måden produktionsgrundlaget blev frataget på.
- Allerede i juni viste det sig, at mink kunne blive smittet med corona. De første tre besætninger blev slået ihjel, men derefter skete der intet. Selv nævnte jeg for min dyrlæge, at der burde gribes anderledes ind. Og da det var for sent, hyrede myndighederne et hold rumænere og Forsvaret til at gå i gang med aflivningerne, fremfor i stedet for at samarbejde med minkavlerne.
Dette nordjyske skrækscenarie for åben skærm ønskede Jens-Arne Kristiansen ikke selv at skulle opleve. Derfor hyrede han ekstra mandskab ind, og gik på førstedagen efter ordren fra Mette Frederiksen i gang med aflivningen.
- Vi blev såmænd også besat af Forsvaret. Et par dage efter kom nemlig et par unge værnepligtige for at tælle alle vores mink, som vi allerede var gået i gang med at aflive. Også politiet ringede for at ville hjælpe med at skaffe os containere til de døde mink på dette alt for sene tidspunkt.
Sympati
I modsætning til myndighederne oplevede Jens-Arne Kristiansen anderledes sympati fra omgivelserne.
- Vi fik blomster og chokolade fra folk i nærheden. Også i befolkningen var der generelt opbakning til os, som det blandt andet kom til udtryk ved traktordemonstrationerne.
Det glæder den erfarne midtfynske minkavler, ikke mindst efter minkbranchen har været jagtet gennem mange år.
- Især på europæisk plan har modstanden mod pels været stigende, mens vi herhjemme har overvundet denne hetz med åbenhed og fokus på vores produktionsform. Faktisk har det det været muligt for danske pelsdyravlere i de senere år at øge produktionen til de omkring 17 millioner skind eller en tredjedel af verdensproduktionen, her hvor det hele med ét er slut, siger Jens-Arne Kristiansen og husker tilbage til 1984, hvor han startede som minkavler. Her var den danske produktion på 3,5 millioner skind.
Kæmpestort åg
- I det hele taget er forbruget af pels i verden øget, trods pelsmodstanden. Det gælder især Kina og Rusland som de største markeder. Derfra stilles imidlertid også stigende krav til kvalitet og dyrevelfærd, noget som vi netop i Danmark har kunnet opfylde.
Med nedlæggelsen af den danske minkbranche og dermed også Kopenhagen Fur forventer Jens-Arne Kristiansen på sigt, at pelsdyravl bliver umuligt i Europa.
- Lige nu er det kun i Polen, Finland og de baltiske lande, hvor minkproduktionen kører videre. Og paradoksalt nok også i Skåne - så tæt på Danmark, hvor vi fik det kæmpestore åg på skulderen i kampen mod coronaen. Det giver ingen mening!
