Medie: Regeringen blev orienteret om, at minkplan gik imod reglerne

Da regeringen afgjorde, at alle mink i landet skulle aflives, var den orienteret om, at en nødplan for dette ville gå imod gældende regler.

Det skriver Jyllands-Posten.

Beslutningen blev truffet på et møde den 3. november i det magtfulde koordinationsudvalg med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen.

I mødematerialet stod eksplicit, at »en nødplan for aflivning af mink udarbejdet i regi af NOST« ville kræve »fravigelse fra en række gældende regler og retningslinjer på miljø- og dyreområdet«, fremgår det af regeringens egen redegørelse.

Da Mette Frederiksen dagen efter meddelte, at minkene skulle aflives, henviste hun netop til en nødplan i regi af Den Nationale Operative Stab, NOST.

Droppede klagemulighed

Samtidig viser en aktindsigt nu, at miljøminister Lea Wermelin (S) godkendte, at der for eksempel skulle ses stort på muligheden for at klage over mulige minkmassegrave i jyske skove.

Skovloven fastslår, at der ikke må »etableres anlæg« eller »anbringes affald« i fredskove. Ministeren kan dispensere fra det, men der skal gå mindst fire uger, før gravearbejdet går i gang, så borgere og organisationer kan nå at klage. 

aldo

Læs mere om Minksagen

Dyk ned i vores mere end 450 artikler om minksagen. Helt tilbage fra hvor de første besætninger blev smittet og frem til afhøringerne i Minkkommissionen.

Læs mere her

Læs også